Håndværk, schmåndværk

I dag er jeg blevet konfronteret med to store kunstnere. Og selvom jeg ikke ved meget om kunst eller kunsthistorie, har de alligevel inspireret mig til et lidt længere blog-indlæg end jeg plejer at lave. Det handler om kunstneren over for håndværkeren – men også om fupmageren over for den flittige myre.

Den ene er en klassiker, modernisten og minimalisten, Piet Mondrian. Mondrians værker kan ses som enkle udtryk for komplicerede tanker – en kommentar til den kunstverden han gør oprør mod eller en opfordring til at læse de former, der ikke er eksplicit udtrykt. Deres enkle værker er ikke værker det nødvendigvis tager mange måneder at producere – selvom det kan tage længere tid at komme til erkendelsen af det konkrete værk.

Kunstnere som Mondrian, og ikke mindst deres succes, har banet vejen for mange kunstnere, der laver et værk på få dage, måske få timer, måske blot få minutter – og som hviler i, at et godt kunstværk ikke nødvendigvis er svært at producere. Det handler blot om tanken der ligger bag, eller måske i selve skabelsesprocessen. Jeg synes på det seneste, jeg har oplevet en del kunstnere, som producere deres værker meget hurtigt. Hvor håndværket er ligegyldigt – eller hvor det spiller en så lille rolle, at man ikke har turde lade det gode håndværk stjæle opmærksomheden for de store tanker der ligger bag. Kunstnere som virker som fupmagere. Måske endda folk der har travlt med at etablere sig selv som ’kunstnere’ fordi deres kunst ikke i sig selv yder en iøjnefaldende kvalitet.

Og det er her den anden kunstner kommer ind i billedet. For efter at have set så mange af disse kunstnere, der ikke bruger håndværket i deres kunst, er det så befriende, at se en kunstner, der ikke er bange for at bruge måned efter måned på et enkelt værk. På at gøre det perfekt. Ron Mueck har tidligere arbejdet med special effects i Hollywood (hvor Labyrinth (1986) formentlig er den mest kendte film, han har arbejdet på) og er på mange måder en modstæning til Mondrian – men alligevel en minimalist. Han bruger adskillige måneder på at lave hvert værk – hans mål er at skabe realisme. En disciplin der, så vidt jeg kan se, har været yt i mange år i kunstverdenen. Han laver modeller, figurer, skulpturer – jeg ved ikke hvad det rigtige ord er – af mennesker. Der ligner mennesker. Men ofte tvister han repræsentationen. Det gør han f.eks. med den enorme ’Boy’ der står i AROS, som ligner en rigtig dreng, der har spist af kagen fra Alice i Eventyrland – han er enorm.

Muecks figurer er meget underspillede – de virker som regel tøvende eller afventende. De indgår ikke i dramatiske konstellationer, og de historier de fortæller afhænger i meget høj grad af beskueren. Men de er fascinerende, fordi de er så realistiske – fordi hver figur er så vellavet. Når man står foran kunstværket, ved man, at der er tale om et kunstværk der har taget tid at lave.

Jeg tror måske jeg er ved at føde en aversion: En mangel på overbærenhed overfor sjusk i kunst. Jeg synes på ingen måde, at det er kritisk at lave et kunstværk, der fysisk bliver til på få sekunder. Det er ikke nødvendigvis processen, men nogle gange udtrykket eller tanken bag et kunstværk der giver det værdi. Men tag f.eks. Kviums seneste udstilling på Ordrupgaard (som i øvrigt var ganske god). På et af hans værker ser vi en række små kvadratiske billeder af skyer ved siden af hinanden, adskilt af kvadratiske billeder i samme format, der er helt orange. Eller dvs. når man står langt væk er de fuldstændig orange. Men går man tæt på, kan man se mange spor efter penslen, enkelte steder mener jeg at oplevede, at malingen ikke dækkede helt, og siderne af lærrederne var ikke konsekvent malet. Det var med andre ord gået lidt hurtigt. Men det virkede ikke som om det var en pointe. Det virkede som en god idé, der hurtigt skulle ’ned på lærred’. Og det er bare lidt ærgerligt – hvis det ikke er Kviums idé – at jeg skal stå og tænke over, hvorfor det mon er gået så hurtigt.

Jeg kan varmt anbefale denne korte dokumentar om Mueck, og vil opfordre alle til at værdsætte ting der er lavet ordentligt. Hvis alle var lige så grundige i det de gjorde som Mueck, ville verden formentlig se lidt anderledes ud…