Politiske spil og drengeglade præster

For nogle uger siden var jeg til en forelæsning om political games ved Miguel Sicart. Det handlede om hvordan political games, f.eks. små spil i flash, der har et politisk budskab, er ved at blive hvor tids graffiti. Det er et hurtigt politisk statement, som man prøver at sprede til så mange som muligt – og næsten alle, der har mod på at sætte sig lidt ind i flash, kan hurtigt lave et politisk spil. Der er intet krav om, at det er flot. Ikke engang et krav om at det er sjovt. Det er bare et godt medie, til at sætte noget på spidsen. (Læs evt. mere hos Bogost)

Det klassiske eksempel er September 12. Et spil der går ud på, at dræbe terrorister, men hvis politiske budskab er, at hver gang man bomber en terrorist, er der også civile der bliver dræbt. Disse civile bliver så til terrorister, og til sidst er alle terrorister. Der kan ikke lade sig gøre, at ”vinde” spillet. Spillet er samtidig en kommentar til USA’s retorik om deres højteknologiske våben, der kan ramme med kirurgisk præcision. I spillet er det lige meget hvor præcist du rammer med bomben – der vil altid være civile der er for tæt på.
På Molleindustria kan du spille McDonalds-spillet, som handler om hvordan det ikke kan lade sig gøre at køre McDonalds-forretningen etisk forsvarligt. Det tjener man simpelthen ikke penge på.

Da jeg var inde og prøve McDonaldsspillet, faldt jeg også over Operation: Pedopriest. I spillet er du den katolske administration, hvis helligste opgave er at undgå, at de nogen tager handling, når de opdager en katolsk præst i at forgribe sig på små drenge.

Du kan finde flere og mere om politiske spil på selectparks.net, persuasivegames.com, og på newsgaming.com.