Hvor stammer gestaltlovene fra?

Til alle jer, der interesserer jer for webdesign og visuel kommunikation, har jeg tilladt mig at være lidt ekstra nørdet. I forbindelse med mit speciale studerer jeg hvordan man kan percipere og visualisere data. Her har jeg blandt andet kigget lidt på gestaltlovene. Men i min søgen efter hvor gestaltlovene stammer fra, blev jeg nødt til at stikke et par spadestik dybere. Og jeg vil her dele med jer, hvad jeg har fundet indtil videre.

Gestaltlovene, som f.eks. at entiteter der er tæt på hinanden opfattes som at være grupperede, har sin oprindelse fra gestaltpsykologien. Gestalt betyder egentlig en form, skikkelse eller størrelse, men den psykologiske tradition handler om meget andet end blot visuelle former – men ordets betydning har (formentlig pga. gestaltpsykologien) udviklet sig til en gestalt er en samling af egenskaber, der tilsammen betyder mere end summen af dets elementer. Gestaltpsykologien beskæftiger sig med, hvordan verden perciperes – hvordan vi forstår vores omverden.

Gestaltpsykologien er en reaktion på behaviorismen. Behaviorismen forsøgte at gøre op med psykologien som et studie i sind og sjæl, og i stedet forsøge at anskue psykologien som et naturvidenskabeligt studie, med menneskets handlingsmønstre som objekt. Behaviorismen forsøgte at forklare menneskets handlinger som reaktioner på en stimulering. Mennesket bliver udsat for en stimulus og respondere på en bestemt måde.

Gestaltpsykologerne arbejder videre med at anskue psykologien som et felt der skal blive lige så præcis som naturvidenskaben, men anerkender at der er nogle ting vi ikke ved nok om, og som vi endnu ikke har redskaberne til at undersøge videnskabeligt. Eksempelvis problematiseres den simple ’stimulus medfører respsons’-formel, idet man anerkender, at der ikke findes noget der hedder ’en stimulus’, men kun ’millioner af stimuli’. Eksempelvis når vi ser en blyant på bordet. Det der rent teknisk sker er, at mange millioner fotoner rammer blyanten, og disse fotoner spredes i alle retninger bl.a. ind i vores øjne. Men det er ikke kun det reflekterede lys fra blyanten vi ser – også lys fra bordet det ligger på og fra papiret der ligger lige ved siden af. Hver enkel foton, der reflekteres ved ikke om den kommer fra blyanten eller fra bordet – det er først når vores øje bombarderes med sanseindtryk, at vores hjerne går i gang med at fortolke, og identificere blyanten som en entitet (som ligger på bordet, ved siden af papiret). Vi kan med andre ord, være sikre på, at det vi ser, bliver skabt i vores hjerne. Vi kan ikke bare ’optage’ den virkelige verden – vi må analysere vores sanseindtryk og fortolke dem til billeder vi kan forstå. Gestaltpsykologerne foreslår derfor en anden formel (og her citerer jeg fra Wolfgang Köhler): ”Stimuleringsmønstret – organisation – reaktion på organisationens produkter”.

Gestaltpsykologien udforsker forskellige områder, hvor mennesket fortolker sanseindtryk på særlige måder. For at tage eksemplet med gruppering igen: Hvis du hører, at der bankes tre gange på døren, og efter en kort pause tre gange igen, vil du formentlig opfatte det som at der er blevet banket på døren to gange (af tre slag) – og ikke at der er blevet slået på døren seks gange i alt. Blandt de forsøg der blev foretaget er der blevet lavet mange med visuelle sanseindtryk, og disse er med tiden bliver formuleret som gestaltlovene.

Man har lært meget om den menneskelige psyke siden gestaltpsykologien (bl.a. om hvordan sociale påvirkninger kan ændre vores perception af verden), men i forbindelse med bl.a. webdesign er der kommet øget fokus på de gamle gestaltlove.