Målgruppeanalyse og Web 2.0 eller: Wisdom of Clowns
I langt de fleste tilfælde, vil Web 2.0-løsninger være ‘åben for alle’-løsninger, hvor enhver kan kommentere på hvad som helst. Men er der områder, hvor man bør være forsigtig med at lukke brugerne ind?
I dag var jeg ude og tale med Servicestyrelsen. Jeg holdt et oplæg om Web 2.0 og dets muligheder for en gruppe intelligente kommunikationseksperter, som tog godt imod stoffet og de tilhørende diskussioner. Selv blev jeg mindet om en interessant diskussion om, hvorvidt man som offentlig institution skal opfordre f.eks. syge mennesker til at diskutere deres sygdomme. Ikke fordi det ikke er en fordel at de syge og deres pårørende har nogle at dele deres erfaringer med. Og ikke fordi de ikke skal have lov til at føle at de ikke er alene med deres sygdom. Men fordi det kan være farligt, at lade de sygdomsramte anbefale hinanden behandlinger, som i virkeligheden kan være mere til skade end til gavn.
I forlængelse af mine tidligere diskussioner om Wisdom of Crowds, er det oplagt at man smider fødderne op på bordet og siger: Take it easy – så snart der er brugere nok, skal der nok være mængder af brugere der reagere og får sat en stopper for de dårlige råd.
Men hvis et forum er tilpas småt, er der måske ikke mange til at råbe vagt i gevær.
Med andre ord: Forpligter f.eks. oprettelsen af et forum til at der modereres af en ekspert?(Herefter kan det så diskuteres, om der overhovedet findes eksperter – såsom Surowiecki måske ikke vil mene der gør)
Står man som afsender af en webservice, f.eks. en wiki eller et forum, med et ansvar om at bekæmpe the Wisdom of Clowns?
Følg mig på Twitter
Hej Mads-Peter
Tak for et rigtigt godt og veldisponeret oplæg i dag.
Jeg vil godt give nogle af dagens kritikere ret et lille stykke af vejen. Det kan virke forfladende rent vidensmæssigt at uddelegere vidensgenerering til “alle”, når kun få deltager.
Men, som det også blev argumenteret, så er medierne og mulighederne der allerede, og så bliver de også brugt.
Når det er sagt, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at gevinsterne ved web 2.0 er langt større end de mulige faldgruber. Ser vi på de succesrige web 2.0 platforme, så beriger de tydeligt vores allesammens vidensniveau.
Meget af modstanden grunder måske i en misforståelse af videndeling. Det er mit indtryk, at jo mere jeg deler, jo mere får jeg igen. Og så er verden nu engang subjektiv – ekspert eller ej.
Mht. videndeling så synes jeg, at du skulle lægge dine glimrende slides på http://www.slideshare.net
Mange hilsner
Brian Bentzen
Webredaktør i Servicestyrelsen
Hej Brian.
Mange tak for din kommentar.
Der er helt afgjort nogle diskussioner, som man bør tage i forbindelse med Web 2.0. For det er helt oplagt, at Web 2.0 har medført en rivende udvikling i forhold til menneskers evne til at dele information. Som jeg også talte om i går, er vi i gang med en bevægelse fra isoleret viden, der var begrænset til et fåtal af mennesker mod en verden hvor alle mennesker har den viden til rådighed, som de selv har brug for. Det er en bevægelse der starter før opfindelsen af pressen og som nu, gennem www, bevæger sig mod et semantisk internet, hvor relevant viden selv finder vej til de interesserede.
Men i denne udvikling er der naturligvis nogle udfordringer undervejs. I mandags var Andrew Keen gæst i Den 11. Time, og han er Web 2.0-skeptiker. Et sjældent folkefærd. Han frygter at amatørerne, entusiasterne og de ulærte, vil overtage magten, fordi de producere gratis (og ligegyldig og plat) indhold på internettet, der udkonkurrere enhver autoritet eller professionel. Hans frygt er, at YouTube kommer til at erstatte kritiske interviews i fjernsynet og at barselsmødrenes blogs kommer til at erstatte Politiken og Information.
Jeg er ikke enig i Keens dommedagsbillede – jeg tror han overser det faktum, at med de øgede kommunikationsmuligheder, vil der ske en samlet forøgelse af den kollektive intelligens. Gennemsnittet vil blive forøget. Men ikke desto mindre synes jeg, at det er relevant at se på hvilke udfordringer der melder sig her og nu, hvor internettet stadig er ungt.
Derfor mener jeg f.eks. at det er enormt vigtigt at man laver sit grundarbejde ordentligt når man laver Web 2.0 (eller en hver anden form for kommunikation), og identificere målgruppen, dens behov og særlige krav.
Så ja: Vi skal glæde os over internettets mangfoldige muligheder – men jo: vi skal også være forsigtige og seriøse i vores arbejde.
Det var en fornøjelse at holde oplægget i går. Selv tak!