Det ydre der tæller
Jeg synes ikke, at det er moralsk forkert at lave billedmanipulering af folk. Jeg synes det er i orden, at reklamebranchen og medieverdenen gør kvinderne og mænd smidigere, slankere, renere, glattere og stærkere gennem en tur i Photoshop. De lever af at skabe drømme, og jeg synes at det er iorden at skabe drømme.
Men jeg synes det er endnu sejere når de tør lade være. Derudover er det enormt vigtigt, at lære såvel børn som voksne, at ting ikke altid er som de ser ud, og at det er federe at have identitet end at være perfekt. Selvom det polerede og smukke kan være behageligt og dragende, er det kant, der gør livet værd at leve. Så selvom man kan lave smukke billeder i Photoshop, synes jeg det er vigtigt, at folk ikke forsøger at efterligne de drømme, de ser i bladende. Derfor synes jeg, det er vigtigt at så mange mennesker som muligt ser, hvor let og hurtigt det er, at ændre på folks udseende, og være klar over, at langt størstedelen af de billeder vi ser ikke repræsenterer virkeligheden.
Følgende er faktisk en reklame for Dove – jeg ved ikke hvor ‘ærlig’ videoen er, og jeg har aldrig set det program de bruger… Men pointen er den samme.
Følgende er en rigtig god lille film. Jeg synes alle børn eller teenagere burde få det at vide, der bliver sagt i filmen.
Der findes en follow-up på ovenstående video her:
Se også disse eksempler eller disse.
Jeg håber, at de tusindevis af kvinder, der føler sig fede og grimme i forhold til de kvinder vi ser i medierne, indser, at det først bliver et ideal i medierne, hvis vi gør det til et ideal i virkeligheden.
I en af videoerne foreslås det, at man skriver en advarsel på billeder der er blevet retoucheret. Jeg kan sagtens se det fornuftige i en sådan tankegang, men jeg tror i højere grad jeg frygter hvilke øvrige konsekvenser det ville få. Jeg forestiller mig ikke at en sådan advarsel ville betyde, at færre billeder ville blive retoucheret – til gengæld ville vi blot se retoucheringsmærkater over alt. Og med et sådan skilt, vil det ikke længere være urimeligt eller forargeligt at manipulere endnu voldsommere med billeder. I dag får vi trods alt temmelig stærke reaktioner på manipulerede billeder, der ikke blot er skønhedsbilleder – men med et sådan mærkat vil mediebranchen hurtigt få carte blanche til at retouchere og manipulere lige hvad de vil.
Det er min holdning, at Photoshop-retouchering kan være medskabende for dårligt selvværd, hos dem der ikke er bevidste om omfanget af retouchering. Men jeg mener hverken det er realistisk eller ønskværdit at forbyde eller advarer mod retouchering. Jeg håber, at der vil komme mere fokus på dette, og at det bliver mere accepteret ikke at retouchere billeder. Men mest af alt håber jeg, at de stakler der kæmper med deres eget selvværd indser hvor ligegyldigt det polerede i virkeligheden er.
Til sidst et lidt sjovt eksempel på hvor drastisk man kan gå til værks med Photoshop:
Følg mig på Twitter
hey Mads, jeg skrev også et indlæg om retouchering, hvor jeg fandt et program der viser hvor hurtigt du selv kan retouchere, uden at skulle lære Photoshop – så det er endnu nemmere end det du og filmene beskriver her, og man kan komme rigtig galt af sted også, som jeg også viser
.
Det kan læse det ved at trykke
håber det er i orden du også røg på min blogroll også. mojn!