Hvilke værktøjer har vi at skabe visualiseringer med?

I forbindelse med mit speciale, som i øvrigt endelig er afleveret og forsvaret, foretog jeg en mindre undersøgelse af hvilke former for gestalter, der nemmest at vurdere i mængder. Formålet var at lave en helt enkelt undersøgelse, der kunne hjælpe mig med at finde ud af, hvilke værktøj man har, når man skal udarbejde visualiseringer af data.

Undersøgelsen gik i al sin enkelthed ud på, at jeg bad nogle få testpersoner om at vurdere hvor mange prikker de så på en skærm. På endnu et skærmbillede ser de et nyt antal prikker som er manipuleret, således at prikkerne enten har fået former (trekanter, cirkler eller firkanter), ændret størrelse (mindre, mellem eller større) eller har fået en farve (blå, grøn eller rød) eller en kombination af disse manipulationer. Et enkelt skærmbillede havde f.eks. forskellige former i forskellige størrelser. Opgaven for undersøgelsesdeltageren var således at gætte hvor mange procent af hver type der var inden for hver type af manipulation.

I eksemplet nedenfor ville jeg eksempelvis spørge undersøgelsesdeltageren hvor mange prikker der var ialt og i procent angive hvor mange der var af hver farve og hvormange der var af hver form. (For at lave systemet kodede jeg en lille flash-applikation i Actionscript, der hurtigt kunne genere tilfældige billeder bestående af specifikke sammensætninger af prikker)

Før jeg afslører resultatet af min undersøgelse, hvilket jeg er sikker på du sidder i åndeløs spænding og venter på, vil jeg lige understrege, at undersøgelsen var meget lille – kun bestående af 6 deltagere af varierende alder og køn – i praksis alt for lidt at drage kvantitative konklusioner på, men nok til at jeg vil dele mine resultater med jer.

Det interessante ved undersøgelsens resultat var, at mange designere stoler på gestaltlovene – eksempelvis at figurer der ligner hinanden opfattes som at være i samme gruppe – men at det ser ud til at gestaltlovene ikke er så regelmæssige, når der er forholdsvis mange gestalter. Eller endnu værre: når der er flere forskellige gestaltlove i spil på samme tid. Eksempelvis havde brugerne generelt svært ved at vurdere hvor mange procent af de forskellige former der var på billederne – men det var endnu sværere hvis de samtidig havde forskellige farver. Et andet resultat var, at det var nemmere for brugerne at adskille prikkerne fra hinanden, hvis de kunne adskilles i lag (i Tufte’sk forstand). Således var det nemmest at vurdere hvor mange procent, der var af hver farve.

Det mest interessante punkt var dog, at en del af de adspurgte mente, at det var nemmest at vurdere hvor mange der var af hver størrelse end af hver form, hvor det faktisk viste sig, at de var mere præcise, når de skulle gætte forholdet mellem antallene af former. Det, jeg finder interessant ved dette resultat, er, at den viden vi tror vi har om vores evne til at vurdere mængder, måske viser sig at snyde os. Jeg anser det derfor for at være relevant at undersøge dette felt yderligere og mere grundigt, så vi bliver bedre til at skabe gode visualiseringer.

Lad dette hermed være en opfordring til alle DDK-studerende fra ITU eller andre kommunikations-, it- og psykologistuderende.