Web 1.0, Web 2.0, Web 3.0

Det er blevet tid til endnu et (teksttungt) indlæg, der relaterer sig til mit afleverede speciale. Denne gang handler det om internettets udvikling.

Jeg har et par gange på denne blog nævnt Nova Spivack, som jeg beundrer for hans evne til at beskrive den udvikling, vi er vidner til på nettet. Jeg møder rigtig mange, der er trætte af eller frustrerede over begrebet ‘Web 2.0‘. Og det er de med god grund. Begrebet er nemlig både mangetydigt og på sin vis også lidt prætentiøst. Det antyder at vi hvad der var ‘Web 1.0′, og at det er en ny version af dette web. Nova Spivack tager heldigvis luften ud af web-versioneringen ved at døbe hvert årti internettet har fundet sted med en ny version. Web 1.0 er således World Wide Web i 90′erne, Web 2.0 er World Wide Web i indeværende årtusindes første årti og så fremdeles. Enkelt og uprætentiøst. Man kan naturligvis angribe denne form for kategorisering for at være grebet ud af den blå luft: hvis det ikke er en række tendenser men blot datoen, der afgør disse ‘paradigmeskift’, må det være nogle tynde paradigmer (hvilket jeg vender tilbage til sidst i dette indlæg). Men sammenlignet med den nuværende definition – eller mangel på samme – af Web 2.0, kan man sige at dette argument ikke spiller nogen rolle, fordi der er alligevel ikke nogen enighed om hvad Web 2.0 er. Man skal derfor ikke tage Spivacks inddelinger alt for bogstavelige, men se dem brede penselstrøg på et endnu større lærred.

Penselstrøget, som Nova Spivack maler, er bølget. Hans påstand er, at internettets (og WWWs) udvikling bevæger sig frem og tilbage mellem udviklingen af to forskellige retninger. Den ene retninger er evnen til at forbinde data eller viden. Med computeren og databasens opfindelse fik mulighed for at koble forskellige dokumenter sammen, søge i data, linke mellem tekster og på anden vis gøre data mere tilgængelige for brugerne. Med World Wide Web blev disse data ligefrem tilgængelige og ‘surfbare’ gennem hyperlinks. Den anden udvikling er evnen til at forbinde mennesker. E-mails, ICQ og skype var tidlige tiltag, men med Facebook, Myspace osv. blev det pludseligt muligt at forbinde mange mennesker og lade brugere på skabe communities på eget initiativ. Med værktøj der tillod almindelige bruger, der ikke har kendskab til HTML eller webservere at skabe indhold på nettet (f.eks. gennem blogging) er mængderne af data på internettet eksploderet. Det giver øget udfordring til de værktøj vi bruger til at navigere på nettet i dag – nøgleordssøgninger begynder at vise sine træthedstegn. Nova Spivack mener derfor, at vi i næste fase af World Wide Webs udvikling vil se et tilbagevendende fokus på de teknologier der forbinder data. Spivack tegner grafen videre, som en bølge, der i ryk i begge udviklingsretninger skaber bedre og bedre mulighed for at forbinde mennesker og data.

En anden måde at beskue udviklingen er en pendulering mellem et fokus på front- og backend. Et fokus på backend producere nye teknologier og dermed nye muligheder. Når disse teknologier optages af brugerne, skaber det nye måder at benytte disse teknologier på, som skaber nye behov, hvilket igen betyder udviklingen af nye teknologier. Man kan sammenligne tendensen med mange andre udviklingstendenser. Opfindelsen af bilen betød behov for en infrastruktur, veje, som gjorde bilen mere populær, hvilket betød behov for nye produktionsmidler, der gør bilen billigere at producere, hvilket igen gør bilen endnu mere populær, og skaber nye behov for infrastruktur osv. Der er tale om, at en teknologisk udvikling optages af brugere, hvorefter der stilles nye krav til teknologien. I den forstand, kan man sige at der kan være tale om en spiral-effekt.

Vi nærmere os en pendulering tilbage mod den backend-orienterede udvikling. Nova Spivack, som er direktør for Radar Networks som udvikler den semantiske service Twine, mener naturligvis at denne udvikling hovedsageligt handler om udviklingen mod et semantisk World Wide Web (bl.a. gennem det sæt specifikke teknologier, der kaldes Semantic Web). Jeg mener dog også vi vil se mere til teknologier, der tilbyder alternative måder at navigere i forbindelserne mellem data og forbindelserne mellem mennesker. Ikke blot Twine, men også eksempler som kosmix (nye måder at præsentere data) og TinEye (søgning der ikke er begrænset til ord).

I mit speciale lufter jeg også tanken, at man kan kalde ‘Web 2.0′ for et paradigme.

”Selvom der i udviklingen af internettet strengt taget ikke er tale om en videnskabelig skoledannelse, så meget som en naturlig udvikling, er det alligevel nærliggende at anskue Web 2.0 som et paradigme. Som det er anskueliggjort i O’Reillys artikel, foreligger der både klare værdier og modeller i Web 2.0- paradigmet. Værdier såsom forståelsen af, at data og services omkring data har en grundlæggende værdi på internettet. Og modeller såsom at kvaliteten stiger med antallet af brugere. Forbilledet for Web 2.0 kunne præsenteres som tilgængeligheden, dvs. evnen til at bruge internettet som en platform for brugerne, således at brugerne kan udtrykke sig på internettet uden at have teknisk viden.” (s. 24)

Hvis du er interesseret i at læse mere om internettets udvikling, så skriv gerne en kommentar, så kan jeg sende dig en kopi af mit speciale. Alternativt kan du væbne dig med lidt tålmodighed, frem til jeg får lagt en kopi af specialet online.