Mit speciale: Visualiseringer af den kollektive intelligens på World Wide Web
Jeg har nu endelig fået lagt mit speciale online.
Specialet er en abduktiv analyse af den kollektive intelligens’ tilstedeværelse på World Wide Web samt en undersøgelse af om denne kan høstes gennem brug af semantic software og visualiseringer. I rapporten kommer jeg igennem begreber som Wisdom of Crowds, semiotik, koncept-psykologi, Semantic Web, Natural Language Processing og jeg præsentere en model for analyse af visualiseringer.
Konklusionen på specialet er, at der er store potentialer i mødet mellem brugergeneret indhold og semantic software, men at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen modne semantiske teknologier til at håndtere det. Semantic Web er statisk og ikke særlig robust, fordi den afhænger af en ontologi, mens Natural Language Processing endnu ikke er moden til brug i et så ukontrolleret miljø som World Wide Web. Men teknologierne er på vej, og de forbedres dag for dag. Der er derfor god grund til at overveje hvordan vi kan udnytte semantic software til at høste den kollektive intelligens – og jeg foreslår vi i første omgang kigger på visualiseringer. Visualiseringer giver nemlig mulighed for at vise en kompleksitet og flere dimensioner i data på samme tid, samtidig med der er mulighed for at indarbejde en ikke-statisk fortolkningsramme.
Specialet er 120 sider langt. Der er desværre nogle huller i specialet, da jeg har fjernet enkelte billeder, som jeg ikke har rettigheder til at vise. Jeg er selvfølgelig meget interesseret i at få feedback, og du er velkommen til at kontakte mig eller kommentere her på bloggen hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
Du kan downloade specialet her.
En tak til min vejleder, Leif Bloch Rasmussen, som fandt ud af at give mig præcis den vejledning jeg havde behov for, samt alle dem der har måtte høre på mine nørdede taler om internet, visualiseringer og semantik.

Følg mig på Twitter
Endnu engang tillykke med det også her :0) du er simpelthen en stjerne!
Tak!!! Men sæt nu ikke nogen skæppe for dit eget lys, Camilla.
Hehe det synes jeg nu ikke jeg gør – men det ligner altså sådan nogle stjernetåger…så jeg synes selv jeg var ret morsom (og så ER du jo bare en stjerne)
[...] Jeg har skrevet speciale om semantic web og visualiseringer, så denne video er naturligvis lige noget for mig. Hvis du vil læse mit speciale, kan du hente det her. [...]