Genialt. Photoshop.
En gang i mellem ser jeg noget, der gør mig grøn af misundelse. Hvorfor var det ikke mig der fik den idé.
Jeg har tidligere leget lidt med at blande forskellige billeder taget fra den samme vinkel. Se f.eks. dette billede af mig (og mig og mig og mig).
Forleden så jeg Peter Funchs billeder, hvor han tager en bunke billeder fra det samme gadehjørne, og derefter kombinere det endelige billede ud af udvalgte forbipasserende. Det er helt genialt og meget humoristisk. Og så er det enormt veludført. Du kan se flere billeder hos V1 Gallery.
Også Chino Otsuka har fået en god idé. Hun har photoshoppet sig selv ind i en række billeder fra hendes barndom. Det har ikke været nogen nem opgave at tilpasse lys og de kornede fotos. Men resultaterne er overbevisende.



Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar