Photoshopetik på grænsen: Retouchering og manipulation
Jeg skrev i sommer om hvorvidt det er i orden at retouchere og manipulere billeder af mennesker, for at gøre dem skønnere. John Nack havde for nyligt et par interessante Photoshop-etiske links på sin blog. Et af punkterne var endnu en video, der problematisere brugen af Photoshop i medierne. Selvom det er et velkendt problem, at urealistiske skønhedsidealer kan føre til dårligt selvværd, spiseforstyrrelser og andre lidelser blandt modtagerne. Men desværre er videoen en anelse ensidig, hvilket får den til at fremstå en anelse useriøs (sådan går det ofte for Amerikanerne?). Se klippet om retouchering og manipulation.
Min holdning er stadig, at vi mennesker finder en glæde eller inspiration i de uopnåelige drømme. Vi kan jo bare se på salget af dameblade med smukke kvinder på forsiderne. Vi vil gerne opnå det uopnåelige. Den der kan skabe den smukkeste drøm, kan sælge flest blade. Det er en form for drift i os. Og jeg mener ikke at censurering eller forbud mod at skabe (eller formidle) disse drømme er vejen frem. At vi mennesker gerne vil have noget, der faktisk er skadeligt for os er ikke noget nyt. Men det er i mine øjne sjældent et spørgsmål om at fjerne det vi hungrer efter, der er den rette kur. Jeg tror løsningen på problemet ligger i bedre opdragelse af befolkningen – at vi lærer at manipulerede billeder i lige så høj grad kan være fiktive eller fortolkede indtryk af virkeligheden som et maleri kan være det.
Når vi taler om pressefoto er det naturligvis en anden sag, idet pressefotoet har til formål at fortælle om virkeligheden. Det er en form for afrapportering – og selvom grænserne er flydende bør det ikke være kunst. John Nack henviser også til den spændende sag om den danske pressefotograf Klavs Bo Christensen, der har overtrådt Pressefotografforbundets bestyrelses grænser for hvad der er iorden. Han har egentlig kun manipuleret med lys, kontrast og farver, men i et omfang der radkialt ændre billedernes udtryk. Læs selv den spændende diskussion hos Pressefotografforbundet.
Hvad synes I? Er det i orden at ændre på virkeligheden? Er drømmene forbeholdt kunsten – og kan fotografiet tillade sig at være kunst?
Følg mig på Twitter
Ahem, nu bliver jeg sørme nødt til at skrive noget igen. Jeg synes nemlig photoshoppede billeder – udover at skabe et uopnåeligt skøndhedsideal – giver indtryk af noget forlorent og dermed useriøst.
Jeg er helt med på, at rigtig mange af de billeder vi støder på rundt omkring er photoshoppede, og det gjort så godt, at vi ikke bemærker det. Men man skal altså være ekstremt dygtig, for at gøre det på en måde, der ikke bemærkes. Lidt som en eller anden skuespiller engang sagde noget i retning af, at når man begynder at bemærke at en skuespiller spiller en rolle godt… ja så er beskueren allerede distraheret fra at leve sig ind i historien, og præstationen er ikke god nok!
Og så er det altså, at et manipuleret billede i nogle sammenhænge giver indtryk af noget falsk. Billedet lyver jo… hvad siger det om afsenderen på billedet?
I øvrigt syntes jeg at reklamer (som alle jo ved prøver at skabe et drømmeunivers) kan gøre det med mere held og uden så negativ en effekt end andre afsendere kan. Selvom jeg altså stadig syntes det er absurd at se reklamer med modeller, hvor benene er forlænget så meget at de fylder 4/5-dele af modellens krop! Det er ikke flot, bare mærkeligt at se på…
At billeder der er dårligt retoucheret eller manipuleret ofte er mere til grin end gavn kan vi hurtigt blive enige om. Bare se her: http://photoshopdisasters.blogspot.com/
Men jeg synes, at diskussion for alvor bliver interessant er i diskussionen af fotografiet som henholdsvis en mekanisk registrering af virkeligheden og som et kunstnerisk udtryksmiddel. Du skriver “Billedet lyver jo”. Det kan vi sådan set godt blive enige om. Men det kan billeder, der ikke er manipulerede også gøre. Tager du et billede af en person mens de nyser, er det jo ikke et udtryk for hvordan de normalt går og ser ud. Eller falder lyset på en særlig måde, kan du måske se tykkere eller tyndere ud end du plejer på et festfotografi.
Fotografier kan gennem vinkling, belysning og tekniske indsdtillinger være både fordrejende og fortolkende.
Spørgsmålet er, om vi er klar til at anskue fotografier på samme måde som vi anskuer malerier. Som fortolkninger af virkeligheden frem for registreringer af virkeligheden.
[...] 2010 i Photoshop af Mads-Peter Eusebius Jakobsen Jeg har før skrevet et par lange indlæg om manipulation og skønhedsidealer. Det er et alvorligt emne. I Frankrig går debatten på, hvorvidt der skal være sundhedsadvarsler [...]
[...] har tidligere haft indlæg om etik og Photoshop, og jeg synes det er en vigtig diskussion at tage – ikke mindst for at f.eks. unge piger ved, [...]