Digital kunst
Prøv at se godt på fotografiet nedenfor og bliv overrasket …
… når jeg fortæller dig at det ikke er et fotografi, men et digitalt værk. Modelleret i et 3D-program, renderet og behandlet. Jeg synes det er fascinerende at man kan lave så overbevisende billeder på en computer. Måske er en af grundende til at det virker, at det som billedet forestiller ikke er noget fantastisk – det er blot arkitektur omgivet af natur. Og så har billedet nogle af de småfejl vi normalt kun ser på fotos, lettere overeksponeret og det ser ud som om linsen har været fedtet eller fugtig.
Kunstneren hedder Alex Roman og du kan se mere om værket og lidt ‘behind the scenes’ hos Area (AutoDesks side hvor de præsentere hvad folk gør med deres software).
Nu vi er ved den digitale, visuelle formidling er det værd at nævne Eno Henzes nye projekt ‘The Human Factor‘. Idéen er, at værket er blevet til i samspillet mellem kunstneren og computeren. Nok er det computeren der har ført pennen, men på anvisning af Henze. Spørgsmålet er så om computerkunst er rigtig kunst eller om det er snyd at springe ‘håndværket’ over? Hvor stor en del af kunst synes du er håndværk? Og er computeren lige så meget et værktøj som en pensel? Skriv endelig en kommentar.


Følg mig på Twitter
[...] er lavet af Alex Roman, som jeg faktisk har nævnt tidligere her på bloggen. Hvis du, ligesom jeg, tvivlede på at filmen er lavet i CG, så kan du se lidt om hvordan det hele [...]