Retouchering af portrætter med Soft light
Hvis man bliver god til at benytte sig af soft light i Photoshop, bliver det nemmere at styre sine billeder. Her viser jeg hvordan man kan bruge et layer sat til Soft Light som blend mode til at retouchere et portrætfoto. Modellen og bruden Marlene har været så venlig at lade mig bruge et billede af hende til formålet, hvor jeg viser hvordan man kan bruge metoden til at fjerne opmærksomheden på små rynker og mørke områder i huden.
Jeg nævner det også i videoen, men jeg synes endnu en gang at jeg vil fremhæve, at det at retouchere billeder ikke bør tage overhånd. Når jeg arbejder med retouchering af billeder, så handler det ikke om at skabe ‘perfekte mennesker’ eller at ‘fjerne fejl’ så meget som det handler, at skabe et billede af der afspejler den oplevelse man har at møde den portrætterede i den virkelige verden. Man siger at kameraet tilføjer 10 pund – det ved jeg nu ikke om er rigtigt, men der er ting der bliver fremhævet, når vi fastfryser virkerligheden i et enkelt snapshot. Det handler om fortolkning og kommunikation mere end en mekanisk registrering af et splitsekund fra en virkelighed, der konstant er i bevægelse.
Snart kommer der endnu en video-tutorial – næste gang kommer det til at handle om at øge intensiteten i øjnene (igen).
Følg mig på Twitter
Modellen og punch – det kan ikke blive bedre! Velvalgt model!!
Hvad med at lave en tutorial om fritlægning. Jeg gad især godt og se, hvordan du bruger pentool til det.
God blog – passer lige til min smag!
Hej Kristian,
Tak for kommentarerne – jeg skal sørge for at modellen får sin velfortjente ros.
God idé med en tutorial i fritlægning med pen-tool! Det vil jeg helt klart overveje.
MP