Klonet ud
De er kendt for deres overskæg – ville vi overhovedet kunne kende dem uden? På Cakehead Loves Evil fandt jeg denne samling af beskæggede kendisser uden deres overlæbeslips, behårede 11-taller og skovsnegle.
Andy Baio har også valgt at klone lidt. Han har bortretoucheret personer fra berømte youtubeklip. Han linker videre til klippene, så hvis du kan undvære et par timer af din lørdag, så klik lige igennem og vær beredt på at grine. Kan du genkende scenen nedenfor?
Er du til mere kloning og er du glad for film, så kan du jo beundre billederne og teste din viden på FilmWise hvor skuespillerne (men ikke deres tøj) er blevet klonet ud af stillbillederne fra filmen. Det er faktisk ikke nemt at genkende filmene, når alle skuespillerne er blevet usynlige.
Hvis du selv vil lære at klone, så tag et kig på min tutorial om emnet.



Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar