Photoshop Phredags Phidus #11: Vælg en farve uden for dit billede

Ofte har jeg brug for at vælge en farve, der ikke er en del af det billede jeg sidder og arbejder med. Det kan f.eks. være en farve fra et andet billede, et andet program, en hjemmeside eller noget helt tredje på min skærm.

phidus-farvevaelger

Det kræver at du har din farvepalette åben (altså der hvor du kan vælge din farve på en stor skala). Hvis du klikker på dit billede har du nu mulighed for at sample en farve fra billedet. Men hvis du holder musetasten nede, og trækker den uden for billedet, bliver du ved med at sample. Så længe det du gerne vil sample fra er synligt på skærmen, er det bare at føre musen over det og så slippe musetasten. Det er meget enkelt – og du kommer til at bruge det igen og igen. Bare husk, at du skal starte med at klikke et sted på dit billede, holde musetasten inde, og derefter trække musen ud af dit billede.

Et lille ekstratip – når du har dit eyedropper værktøj markeret (genvejstast: i), så kan du øverst i skærmbilledet vælge din ‘sample size’. Point sample vælger farven fra en enkelt pixel, mens f.eks. 5×5 tager gennemsnittet af de 25 mest nære pixels.


Skriv din kommentar