Nye teknologier på vej til Photoshop

Jeg har indtil videre ikke følt et behov for at opgradere fra Photoshop CS3 til CS4. Jeg kan sagtens se, at der er kommet mange fede ting til, men jeg har i første omgang valgt at investere i Lightroom 2, som faktisk giver mig de fleste af de funktioner jeg kunne savne i Photoshop CS3. Ikke desto mindre kan jeg ikke lade være med at blive fascineret af de nye teknologier der er på vej. Russel Brown viser i dette klip et par af de ting vi kan se frem til i kommende versioner af Photoshop. Der er dels tale om en voldsom opgradering af brush-tool, som bringer dig tættere på at male med rigtig maling i Photoshop. Den anden feature der bliver præsenteret her, er en helt ny warp-funktion, der lader dig warpe baseret på kontrol-punkter som du selv definerer.

PS: Du kan se videoen i HD på Facebook.

PPS: Videoen driller lidt her på sitet – den virker på forsiden af bloggen, men ikke i selve indlægget. Hvis du har problemer, så se den på Facebook.


2 kommentarer

  1. Hvor på facebook? :)

  2. Godt spørgsmål, Lars. Det viser sig, at videoen kun virker, hvis man ser den fra forsiden af bloggen – hvilket jeg synes er ganske pudsigt…
    Jeg har lagt et link til videoen på Facebook nu, så dem der ikke kan se linket i videoplayeren kan tilgå videoen direkte.

Skriv din kommentar