Photoshop Phredags Phidus #24: Eksporter hvert lag som et billede

Denne phidus er så enkel og alligevel guld værd.

Hvis du har en Photoshop-fil med massere af lag, og du gerne vil gemme hver enkelt lag som sin egen jpg, så kan dette gøres meget hurtigt. Du skal blot vælge File > Scripts > Export Layers to Files. Her kan du vælge filformat (bl.a. psd, pdf, jpg og tiff), komprimering og destination.

Forestil dig, at du har en masse portrætter, du skal have beskåret sådan at øjnene er nogenlunde samme sted på hvert billede. Så er det blot at lave et nyt billede i den rigtige størrelse, kopiere hvert enkelt portræt ind som et nyt layer og tilpasse det. Til sidst eksporterer du hvert layer ud til en fil, og så er du færdig. Metoden er også nyttig, hvis du skal have gemt en masse logoer, således at de virker lige store, hvis man har en række tekster der skal holde bundlinje samt en masse andre scenarier. God fornøjelse og god phredag.


Skriv din kommentar