Lyssætningen i guldalderen
På Strobist kan du læse et interessant interview med Johannes Vermeer. Ikke kun interessant fordi det tager udgangspunkt i Vermeers lyssætning i hans klassiske malerier, men også fordi Vermeer har været død i over trehundrede år.
David Hobby (forfatteren af Strobist) mener, at for at lære lyssætning, kan det være en god idé at prøve at analysere hvordan ens forbilleder laver lys. Det handler om at finde ud af, hvordan der er sat lys ved at finde tegn på forskellige teknikker i billedet. Hvor kommer lyset fra? Prøv at se på skyggerne. Er der brugt en stor eller en lille lyskilde? Se på hvor bløde skyggerne er, og så videre. Han har så udfordret sig selv til det yderste, ved – på humoristisk vis – at gennemskue hvordan de hollandske guldaldermalere kunne have opnået deres lys med moderne udstyr. Eksempelvis afslører Vermeer, at han anvender Profoto 7B-lamper.
Læs hele det sjove – og temmelig nørdede – interview på Strobist.
Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar