Sortering i Lightroom

I library mode kan du i Lightroom sortere dine billeder efter mange ting, ligefra filnavn til hvornår billedet er taget eller hvornår du har redigeret billedet sidst. Du skal blot gå ind under View > Sort. Eller du kan vælge at benytte ikonet under visningen af billederne. Her kan du også vælge at sortere omvendt.

Når du skal udvælge billeder til din portefølje, kan det være en god idé at prøve at sortere efter noget fuldstændig vilkårligt. Ofte giver det dig et nyt syn på dine gamle billeder, at se dem i en anden kontekst.

Det er desuden meget gavnligt, at man kan sortere på en parameter mens man filtrerer på en anden. På den måde kan du f.eks. se dine ældste, højtvurderede billeder.


Skriv din kommentar