iPad – Apples Mac Tablet er annonceret

Jeg har de sidste par dage gået og glædet mig til at se hvordan Apple havde tænkt sig at annoncere deres nye tablet: the iPad. Hypet omkring iPad har været så stort, at vi næsten ikke kan andet end blive skuffede. Og til trods for, at der ikke rigtig ser ud til at være noget under solen der kommer til at ændre vores liv radikalt, sidder man alligevel med følelsen: jeg må have en.

iPad

Apples nye tablet, iPad

Det lader til at iPad først bliver lanceret internationalt til juni. Og prisen for den mindste version i USA bliver $499 – ser man på forholdet mellem de danske og amerikanske priser på andre Apple produkter, kommer iPad nok til at koste fra ca. 3.500 kr. og op til 6-7.000 kr. alt efter hvilken version man skal have.

iPad kommer i versioner i størrelsen 16GB, 32GB og 64GB – og hver størrelse kommer både med og uden 3G – alle versioner dog med WiFi.

En flad iPad

Hvad kan den så? Ikke noget din iPhone eller macBook ikke kan. Den kan det bare bedre når du sidder i sofaen. Det er en netbook baseret på iPhone-teknologi. Masser af internet, masser af underholdning, masser af apps. Den ser ud til at være sjov og lækker, nem og praktisk. Men om det virkelig virker med et fuldt tastatur på en touchscreen er at svært at vurdere før man sidder med den i hænderne.

Batterilevetiden skulle være ret fantastisk. De lover faktisk at man kan en flyvetur fra San Fransisco til Tokyo og se video på iPad’en hele vejen. Op til 10 timeres batterilevetid og op til en måneds standby. Imponerende.

Personligt håber jeg på en god integration til Photoshop. Det ville være fantastisk at kunne benytte en iPad som en slags Wacom Cintique. Jeg formoder ikke iPad’en er følsom overfor hvor hårdt man trykker, men ikke desto mindre kunne det være fedt at sidde og behandle sine fotos på en trykfølsom skærm.

Det bliver spændende at se hvordan dyret bliver modtaget af pressen og de første amerikanske brugere.

Den første Youtube-film om iP(l)aden er allerede sluppet løs.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Skriv din kommentar