Er du klar til at droppe dit digitale spejrefleks?

De onde kameraer er på vej. EVIL står for Electronic Viewfinder Interchangeable Lens og er en type kameraer, som formentlig snart vil tage verden med storm.

Idéen bag kameraerne er, at de er lige så små som kompaktkameraer, men at de benytter en sensor der er lige så stor som i mindre spejlreflekskameraer. Og med muligheden for at udskifte objektivet på det lille kamera, er det ikke så mærkeligt at folk kalder dem for “spejlrefleks uden spejl”. De nye Olympus PEN kameraer er EVIL-kameraer, men der er mange andre på vej. I dag er de billigste EVIL-kameraer faktisk dyrere end de billigste spejlreflekskameraer, men når man tænker på at billedkvaliteten er omtrent den samme, og at du kan have et EVIL-kamera i lommen,  så er det svært at finde på mange gode grunde til at beholde sit DSLR.

Selvfølgelig er der et stykke vej fra et kompaktkamera med større og bedre sensor end et almindeligt kompaktkamera og op til professionelle kameraer som Nikon D700 eller D3s.

Mange spørger mig om hvilket kamera de skal gå ud og købe. Og det er interessant at høre, hvordan de fleste bliver lidt skuffede når jeg fortæller dem, at de formentlig vi blive gladere for et EVIL-kamera, end et billigt spejlreflekskamera. Og jeg tror ikke det er den dyre pris der skuffer dem. Det er tanken om spejlreflekskameraet som noget ypperligt og noget der kommunikere til omverden, at man er seriøs med at tage billeder. Følelsen af et spejlrefleks i hånden er fedt. Det er stort og klodset, det er teknisk og det er klassisk. Et lille lommekamera har ganske enkelt ikke den samme pondus (selvom PEN ser lækkert ud).

Faktum er jo, at man i mange situationer ville være i stand til at tage bedre billeder med et lille kamera. Prøv selv at tænke på en familiesituation hvor nogen skal tage et billede af dig. Det lille lommekamera fylder ikke nær så meget i din bevidsthed, som hvis nogen stikker en 70-200mm op i snuden på dig. Med et lille kamera kan du formentlig fange folk bedre, end du kan med et stort, klodset opmærksomhedskrævende spejl-kamera.

Hvad tror I? Slår EVIL-kameraerne igennem? Ville i være villige til at lægge DSLR på hylden for et spejlrefleks uden spejl?

Læs evt. Wireds fem grunde til at skifte til de onde kameraer.


3 kommentarer

  1. Jeg tror det i høj grad kommer an på, om man bliver i stand til, at lave en ordentlig digital søger. Jeg VIL have et hul at kigge igennem og kvaliteten skal være på højde med en optisk søger.
    For objektiver over 50 mm kan jeg heller ikke se fordelen i et lille hus og så længe de er så forholdsvis dyre har jeg ingen planer om at købe et.
    Desuden kan jeg ikke fordrage 4:3 formatet, men der er vel intet der hindrer, at lave dem med 2:3 format.

  2. Citat: »Det er tanken om spejlreflekskameraet som noget ypperligt og noget der kommunikere til omverden, at man er seriøs med at tage billeder«

    Da der i sommers var »Sculptures by the sea« i Århus var jeg en aften nede at tage billeder. Det var tydeligt at dem der fotograferede med små kameraer blev ignoreret af det øvrige publikum. Folk gik gladeligt ind foran dem, men de ventede eller gik bagom os med store spejlreflex. :)

  3. Hej Jesper,

    Fedt eksempel. Men det modsatte er vel også tilfældet. Du er til en social begivenhed og du trækker dit spejlrefleks frem. Bemærker folk dig og tager højde for kameraet eller hygger de bare videre?

    Men jeg tror nu heller ikke jeg ville undvære mit spejl.

Skriv din kommentar