Maskulint sort/hvid eller nuanceret farve

Som jeg nævnte i lørdags, var jeg i sidste ude og tage en masse portrætter. Det var et shoot der på mange måder mindede om mange andre shoots, men det var alligevel et spændende og lærerigt shoot. Jeg er ikke sikker på, om det gør en forskel på mine billeder, men jeg kan mærke, at hver gang man stilles i en ny situation med sit kamera, lærer man noget. Det kan lige såvel være noget om komposition, lyssætning som forholdet mellem fotograf og model.

Også i efterbehandlingen har jeg fået en del ud af at lege denne gang. Jeg kom hjem med knap 700 billeder fra shootet, og det tager mig selvfølgelig lang tid at udforske og lege med de mange billeder. I dag sad jeg og kiggede på et par af billederne, et portræt af Lars. På det ene billede har jeg tweaket farverne en anelse, og jeg synes jeg har fundet en fin balance i farverne. Den farvede baggrund, skjorten og øjnene spiller godt sammen. Jeg kan faktisk rigtig godt lide paletten i billedet, men jeg fik samtidig lyst til at lege lidt med en sort/hvid-version. Efter sort/hvid-konverteringen fik jeg Lars maskulinitet fremhævet. Det er på mange måde et skarpere, stærkere og mere brutalt portræt. Når man ser det overfor farveversionen, synes jeg det er oplagt at se på dem som en maskulin og feminin version af samme komposition.

Jeg er spændt på at høre hvad I synes – og hvad I bedst synes om.


3 kommentarer

  1. Jamen jeg må først og fremmest sige at det er et skide godt portræt.
    Derefter må jeg tilstå, at 60% af alle mine egne billeder bliver lavet til s/h, så ikke overraskende, så kan jeg bedst li’ det sort/hvide – faktisk så meget, at jeg synes du skal lave en tutorial på, hvordan du laver dine s/h.

    Mvh. Lars

  2. Jeg kan bare tilslutte mig lars kommentar, s/h billedet er virkelig flot :)

  3. Hej Lars og Jimmi,

    Tak for kommentarene. Jeg synes også godt s/h-versionen. Men de kan forskellige ting, de to versioner. Jeg synes faktisk det er forholdsvis sjældent, at et billede klare sig godt både i farve og s/h.

    Det er en god idé med en video om s/h. Den vil jeg lige boble lidt over. :)

    Mvh
    Mads-Peter

Skriv din kommentar