Mere end teknik

Jeg ved ikke alt hvad der er værd at vide om teknikken bag at tage gode billeder. Og jeg kommer aldrig til det. At have styr på sit kamera, at kunne lave en perfekt eksponering, at have styr på lyssætning, poseringer og udstyret man slæber med sig gør det nemmere at tage et godt billede. Hvis man kan sin teknik, vil der formentlig være en højere andel af gode billeder fra hvert shoot, end hvis man ikke kan. Omvendt bliver vi gadget-glade, teknik-optimistiske, do-it-by-the-book-entusiastiske fotografer ofte ofre for fascinationen af det perfekte og ender med at lave uinteressante billeder.

Jeg vil forhåbentlig aldrig holde op med at lære om fotografering – men jeg håber også at jeg lære mig selv at bryde reglerne og lege mere og mere. Og det er faktisk en svær øvelse – at lære mere og mere, og samtidig forsøge at frigøre sig mere og mere. Men som jeg også skrev forleden (om portrætfotografi), så handler det om at overholde en lang række regler, og så bryde ganske få.

I den seneste uge er jeg faldet over to fotografer, der forstår at frigøre sig fra reglerne. Lækre, lækre billeder. Stemningsfulde og fuld af personlighed.

Den første er Max Wanger – prøv at tjekke hans bryllups/forlovelsesbilleder. Jeg er ret pjattet med hans cross processed look.

Den anden er den norske fotograf Ole Brodersen. Han er meget svær at kategorisere, men hans ofte mennesketomme billeder fortæller historier.