Lav dine egne time-lapse-videoer

Hvad er time-lapse?

Time-lapse-videoer er videoer, hvor hver enkelt billede, er taget med et større mellemrum, end det afspilles. F.eks. hvor filmen er optaget med et billede i sekundet, og derefter afspilles med 24 billeder i sekundet. På den måde speeder time-lapse-videoen tiden op, og man ser ting bevæge sig, som ellers ser ud som om de står helt stille. Det er overraskende nemt at komme i gang med time-lapse-videoer. Her kan du se et eksempel på en video jeg har lavet.

Filmen ovenfor er lavet med det gratis mac-program Sofortbild. Der findes andre programmer der kan det samme – og sikkert nogle der kan meget mere. Men Sofortbild fungerer og det er enkelt at anvende.

Hvordan laver man time-lapse?

Jeg har lavet en video der viser processen fra start til slut. Det er nemmere end man tror, og der går faktisk ikke længe fra man har sat kameraet op, til man har sin første time-lapse-video.

I videoen nævner jeg også en iPhone-app fra onOne Software. Du kan læse mere om denne app i mit tidligere indlæg om DSLR Remote.

Hvis du ikke har Photoshop kan visse versioner af QuickTime også lave time-lapse-film ud af en serie af jpg-billeder.


21 kommentarer

  1. Hej Mads.

    Desværre virker det program kun til Nikon :(

    Er en fjernbetjening med timer så ikke sagen?

  2. Hej Lars,

    Ja, det har du vist ret i. Det var også først noget jeg opdagede i går. Nikon/Mac-brugere er heldige.

    onOne’s software virker vist med flere kameraer – men det kræver så at man har en iPhone.

    Jeg har også hørt om nogen, der byggede en robot med Lego Mindstorm, der kunne trykke på udløseren hvert 2. sekund. Det er vel også en idé?

    Jeg tror også man kan finde nogle kablede fjernudløsere med en lille timer på, hvor man kan sætte den til at tage et billede med et fast interval.

    Der er mange idéer og muligheder. Man kan også bare købe et Nikon-kamera og en Mac. :)

  3. Jah, det var jo en mulighed, men tror næppe jeg skifter til nikon bare for at kunne lave timelapse ;)

    Tror sådan en ebay-trigger må være løsningen – det koster jo ikke alverden :)

  4. Hej Mads-Peter,

    God blog du har fået op og køre. Dit indlæg om Time-Lapse fik mig straks til at pakke grejet og cykle ned til Langebro og lave den her test:
    http://vimeo.com/12617325

    Jeg blev så begejstret, at jeg er mere end frisk på et større projekt nu. Der skal sku’ laves et storyboard i nær fremtid :)

  5. Fed timelapse du har lavet. Det er super fedt, at du har kunne holde kameraet så stille. Gjorde du noget særligt for at stabilisere stativet? Det ser fedt ud med bådene der suser forbi.

    Jeg glæder mig til at se dine fremtidige værker!

  6. Tak! Jeg er faktisk selv lidt overrasket over, at det ikke er mere rystet. Stativet stod nemlig på rystende langebro uden yderligere sikring. Derudover følte jeg et par gange på huset for at sikre det ikke blev varmt…

  7. [...] Jakobsen For et par dage siden gennemgik jeg hvordan man kan arbejde med video i Photoshop (hvordan man laver timelapse). I videoen nævner jeg kort, at man kan indsætte et adjustment layer eller eller et logo i sin [...]

  8. Hej
    Tak for de mange tips og triks du deler ud af. Du nævner i din video at når man skal åbne filerne, så er der en chekboks man skal vinge af så det kun er et billede man åbner og ikke alle. Men i min pc cs5, kan jeg ikke få den boks frem – ved du en måde jeg kan det på

  9. Hej Catarina,

    Det var da pudsigt. Hos mig er den der i CS5. Du skal vælge File > Open og så burde der være en checkbox til ‘Image sequence’.

    /MP

  10. Du kan se her:
    http://www.catarina.dk/Skaerm.jpg
    Jeg har også prøvet den der hedder open as, men samme resultat.

  11. Kan det tænkes, at det er en feature der kun findes i Extended (f.eks. Photoshop CS5 Extended)?’

    Alternativt ved jeg, der har været lidt bøvl med Photoshops “open” dialog boks i 64-bit-versioner af Windows. Men om det er det, der gør sig gældende her, tør jeg ikke byde på. Det er i hvert fald et mærkeligt problem.

    Har du CS5 Extended?

  12. Nej, jeg har ikke Extended, men 64-bit-versioner af Windows, så det er nok der “hunden ligger begravet”.

    Tak for hjælpen. :)

  13. Ja, det må være fordi det ikke er CS5 extended. Jeg tror ikke man kan redigere video i “ikke-extended”.

  14. Hej.

    Fed “tutorial”! Hvor lang tid har du brugt på at skyde “lortevejr”? Altså, hvor lang tid har kameraet stået og skudt?

  15. Det er efterhånden lidt siden, så jeg har svært ved at huske det. Men jeg tror det var en times tid. Måske lidt mindre. Jeg er glad for at du synes om tutorialen.

  16. Hvad er der sket med videoen “time lapse” ?

    Jeg kan ikke afspille den.

    mvh
    Lars

  17. Hej Lars. Den spiller fint hos mig – men du kan vist ikke afspille den fra en iPad eller iPhone, da den ikke ligger på Youtube men på Blip. En af de mange videoer jeg endnu ikke har fået flyttet over.

  18. Jeg har kunnet se den. Har forsøgt på 2 forskellige
    Computere uden held.
    Derfor mente jeg jo at der var sket noget med videoen.

    Ser ellers dine videoer med stor interesse

    Lars

  19. [...] du få lyst til at lave din egen timelapse, så har jeg lavet en vejledning i timelapsevideoer. Fotografi LandskabsfotoTimelapse [...]

  20. Hej Mads-Peter
    Jeg har læst din blog, og jeg har brugt dette link til download af styreprogram for mit Nikon D70.

    http://www.diyphotobits.com/download-diyphotobitscom-camera-control/

    ER i gang med timelaps. Håber det lykkes :-)

    Poul

  21. Hej

    Tak for en interessant video. Jeg havde problemer med at rander til video i Photoshop – Jeg havde slet ikke mulighed for det. Men efter jeg hentede Quick Time virkede. Det er meget sjovt at lege med.

Skriv din kommentar