Fotografier fra ØFF
Østerbro Folkemusik Festival. Det var sgu’ en fed oplevelse. Jeg lytter normalt ikke til folkemusik – men når man hører på gode musikere, der har noget på hjertet, og det er live musik, så spiller genren ingen rolle. Det var ikke bare spændende at opleve stemningen, men musikken var også en rigtig fed oplevelse.
Arrangørerne havde bedt mig om at skyde nogle billeder af begivenheden, der fandt sted d. 12. juni i Krudttønden på Østerbro. Det var hårde kår for mig og mit Nikon D80, som ikke nødvendigvis klarer sig særlig godt i situationer med dårlig belysning. Men nogle gange må man skyde hul i ambitioner om støj og uskarphed pga. lav lukkehastighed og bare forsøge at få nogle gode billeder i kassen. Det er en lidt provokerende situation at stå i, når man ellers typisk fotograferer under lidt mere kontrollerede forhold, og man gerne vil opnå en teknisk perfektion – men efter et par hundrede billeder, så begyndte jeg at vænne mig til det og tog lidt lettere på mine standardkrav til ISO, lukkehastighed og blænde.
Og ja, mange af billederne er ubrugelige – men der er også flere fede imellem. Her er et udsnit af dem jeg bedst kan lide.







Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar