Polaroid og farvefilms-stemning

Farvejustering er andet end blot hvidbalance. Det er i mine øjne helt vildt vigtigt, at man forstår hvor vigtigt det er, at have styr på hvordan man opnår den rette farvebalance i et billede. Jeg har i lang tid været stor afstandstager til billeder der har fået farvestik eller split toning. Det kan være super grimt. Og folk gik helt amok med det i 90′erne. Men nu er jeg ved at være ovre min aversion.

Det er ikke nødvendigvis en enkelt proces at arbejde mere kreativt med farver i et fotografi. Men en af de nemmere måder at opnå en fed farve-effekt, er at arbejde med split toning i Lightroom. Det handler simpelthen om, at man vælger to farver, en til det mørke og en til det lyse, og så justerer man hvor kraftige farverne skal være og balancen mellem de to farver. Det kan være jeg laver en video med det på et tidspunkt, men indtil da, så forsøg følgende:

Under ‘Develop’ i Lightroom, finder du ‘Split toning’. Under Hightligts vælger du farve hue 35 og en saturation på ca. 80. Dernæst vælger du hue 170 under shadows med en saturation på ca. 30. Leg derefter lidt med balancen og med farvemætheden (saturation) på de to farver. Du kan også prøve at lege lidt med dine curves eller med blacks, fill light og brightness for at se hvad det giver dig af resultater.

En anden mulighed er at bytte rundt på de to farver ovenfor. Så får du noget der ligner et polaroid-billede mere.

Der er ret mange muligheder. For at give dig et sted at starte, har du her et par cross process og et polaroid preset du kan starte med. Det er nogen jeg selv har lavet – og de vil ikke virke godt på alle billeder. De er et udgangspunkt, som du kan arbejde videre ud fra.

Download Mashed Potatoes farve presets (zip, ca. 4kb)

Hvis du selv vil arbejde videre med nogle presets, vil jeg anbefale dig at finde nogle gamle fotografier du kan studere og prøve at efterligne. Her er f.eks. en helt fantastisk samling.


5 kommentarer

  1. Hej Mads-Peter

    Jeg har hentet dine presets, og jeg har brugt dit polariod – og det ser sgu meget godt ud. Du kan se det på http://www.jakobbo.dk

    jakob

  2. Jeg synes det ser godt ud. Udover at give stemning til billedet, så synes jeg også det fremhæver dit billedes komposition.

  3. Har du også nogle “polaroidtips” til CS3 ??
    Jeg holder meget af effekten på nogle billeder. Det er HELT kalrt ikke allle billeder der tåler effekten.
    Iøvrigt findes der et sjovt lille program der laver polaroidfotos ud af dine filelr. Det hedder “Poladroid” og kan downloades frit her:
    http://www.poladroid.net/

    Der er selvfølgelig også en tilhørende Flickrgruppe hvor der er mange gode skud, synes jeg. Se gruppen her:
    http://www.flickr.com/groups/poladroid

  4. Hej Theo,

    Ja, der er ikke rigtig noget i Lightroom man ikke også kan opnå i Photoshop. Måske bliver det til en lille video en dag? :)

    Mvh
    Mads-Peter

  5. Det ville da være FEDT hvis du gjorde det :-)

Skriv din kommentar