Lightroom 3 – er det pengene værd?
Hvad er prisen på Adobe Photoshop Lightroom?
Lightroom 3 koster i skrivende stund 2.325 kr. når du køber det gennem Adobe.com, men du kan spare 75,- ved at downloade programmet fra hjemmesiden i stedet for at få en installations-cd. En opgradering fra Lightroom 1 eller 2 koster 737,50 kr.
Hvis man blot ser Lightroom som et pænt interface til de stort set samme features til raw-konvertering du finder i Adobe Camera Raw der følger med Photoshop, er det en stor udgift. Men der hvor Lightroom virkelig kommer til sin ret, er at du både bruger det til organisering af billeder, udvælgelse af billeder, konvertering og output.
Jeg har lavet nogle videoer, der viser hvordan du opnår forskellige effekter i Lightroom. Se mine Lightroom tutorials (som er på dansk).
Opgradering til Lightroom 3 pengene værd?
Jeg har i de sidste par uger gennemgået de fleste nye features i Lightroom 3. Men hvad er den endelige vurdering så? Nu har jeg jo brugt Lightroom 3 i et par uger, og overordnet set er jeg glad for opgraderingen fra Lightroom 2. Men primært pga. den forbedrede billedkvalitet, og hvad det betyder for noise reduction og sharpness. Der er mange andre features som er fede – men ikke noget der virkelig de små 750 kr. en opgradering koster værd.
Lightroom 3 skulle også have en forbedret performance, men jeg må indrømme at det ikke rigtig er noget jeg har bemærket. Der er ikke noget der gør Lightroom 3 dårligere end Lightroom 2, og med den forbedrede billedkvalitet tør jeg godt anbefale en opgradering.
I mine øjne er opgraderingen af billedkvaliteten også det mest essentielle i et program som Lightroom. Vi har Photoshop til det mere komplekse som f.eks. content aware fill og mere kontrol i form af masker og layers. Lightroom er til konverteringen – og de værktøjer der blev introduceret i Lightroom 1 og med workflow-forbedringerne til Lightroom 2 har man i Lightroom 2 et virkelig godt program. Med billedkvalitetsforbedringerne i Lightroom 3 har vi så et konverteringsprogram der ikke bare kan konkurrere, men formentlig slå de fleste andre raw-konverteringsprogrammer helt ud af banen.
Med andre ord: hvis du ikke ønsker dig mere af noise reduction og sharpness i Lightroom, så tror jeg godt du kan springe denne version over. Hvis du derimod føler det kan forbedre dine billeder, så synes jeg ærligt talt at det er en lille pris for en udmærket opgradering.
Her er en liste over mine gennemgangsvideoer af Lightroom 3 features:
Følg mig på Twitter
Super du har delt så mange tips – tak… Vil give dig ret i, at alene billedkvaliteten næsten er grund nok i sig selv.
Mvh. Lars