Leg med textures

Dejlig weekend. Det er skønt at have tid til bare at sidde og lege. Jeg har roddet med et gammel portræt jeg tog for mange måneder siden. Jeg har leget lidt med nogle textures, blend modes og en masse andre småting. Det kom der dette lidt dystre, men alligevel lidt maleriske billede ud af. Det er selvfølgelig en anden genre end klassisk portrætfotografi, men jeg synes alligevel det har potentiale og udtryk. Hvad synes I? Sjovt, fedt eller plat?

Photoshop portræt texture

[Update: Jeg får rigtig meget spam på netop dette indlæg, så jeg har lukket for kommentarer. Du er velkommen til at sende mig en besked via kontakt-siden.]


8 kommentarer

  1. Jeg synes at det røde i venstre side er lidt for dominerende, men ellers er det det fedt.

  2. Super fedt!

  3. Det ser fedt ud – jeg er beæret!

    Jeg kan ikke lige regne ud, hvordan du er kommet frem til det i PS. Er det muligt at beskrive?

  4. Hej Mads-Peter
    Ja det er sjovt at “male” i Photoshop. Jeg laver nogen gange den slags billeder selv. Sætter mig ned og mærker efter hvad stemning jeg er i, finder et billede i arkivet og går så igang med texturere, pensler, og alle mulige layers til styring af lys, farver osv.
    Når man laver “den slags” synes jeg at det er vigtigt at man er MEGET opmærksom alle “pletter” og streger osv i HELE billedet. Hvert eneste “strøg” er vigtigt at se efter og justere. For at illustrere hvad jeg mener, vil nævne f.eks de pletter der ligger i venstre del af panden på manden. De er forstyrrende og bør viskes væk – efter min mening altså :-) De tilføjer ikke billedet noget og forstyrrer bare.
    Blot for at illustrere hvad jeg mener.

    Iøvrigt synes jeg grundlæggende at det er et fedt billede, men det er ikke gjort HELT færdigt. Sådan virker det på mig i hvert fald. For den slags billeder KRÆVER at man mener hvert eneste lille effekt og og penselstrøg.

    Blot mine 5 cent :-) – ment i en MEGET positiv ånd.

    Hilsen
    Theo

  5. Jeg nyder meget den slags billeder, men jeg laver dem ikke selv. Netop af de grunde Theo nævner. Skal det gøres ordentligt – og det skal det jo – kræver det uendelig meget tålmodighed og den besidder jeg desværre ikke rigtig.

    Jeg vil også give Theo ret i, at det er som om du ikke er blevet færdig med billedet. Højresiden er fin men venstresiden tigger om en time mere ;-)

  6. Tak for de super gode kommentarer. Og super fedt, at I gider bruge tid på at uddybe – jeg tror sagtens det var noget jeg kunne finde på at nørkle videre med – men jeg synes også det er en svær balance mellem at holde sig tro mod fotografiet og gå helt derud hvor det er farligt. Det er der man lærer noget.

  7. Noget for noget Mads-Peter. Du giver en masse til os læsere såååå….. :-)

    Du siger at “…..det er en svær balance mellem at holde sig tro mod fotografiet og gå helt derud hvor det er farligt.”

    Alt er en gradbøjning.
    For hvad er at være “tro mod fotografiet??”
    Man kan vel sige at i den reneste form, må man ikke på NOGEN MÅDE røre ved den originale optagelse. Selv den mindste rettelse i levels/brightnes osv er jo at manipulere.

    Der er jo heller ikke noget nyt at man manipulerer fotografiet. Også i de gamle analoge dage stod man jo i mørkekammeret og belyste selektivt. Brugte forskellige papir hårdheder og lagde texturere oven på papiret. Man lagde kopien i kaffe for at bruntone osv osv.

    Fotografi er vel i virkeligheden “bare” det at man som udgangspunkt har brugt et fotografiapperat til at tage et billede med, men at det færdige resultat snildt kan være “tweaket” i alle mulige retninger.

    Fotografiet lyver og er ALDRIG sandheden ;-)

    Blot lidt lomme(fotografi)tanker herfra :-)

    Hilsen
    Theo

  8. Hej igen Theo,

    Ja, det er en super spændende diskussion. Jeg er helt enig med dig i at man kan – og bør – udfordre hvad grænsen for fotografi er. Og at det dokumentariske i et fotografi ofte kan være på et meget lille sted.

    Jeg synes absolut ikke det er at forvanske et fotografi, at tweake ved optagelsen, f.eks. ved at behandle lys, kurver, farver osv.

    Men når man tilføjer nye ting, f.eks. som i mit billede ovenfor, så begynder man jo virkelig at bevæge sig væk fra det man ser, når man fotografere, og nærme sig det man føler. Gør det fotoet mindre “rigtigt”?

    I øvrigt, tusind tak for den enormt flotte post og rosende ord på din blog! Det luner virkelig og giver blod på tanden til at lave en endnu bedre blog.