Portrætter af Sofia

Sofia skulle bruge nogle portrætbilleder til forskelligt brug. Portrætterne er lavet i mit eget hjem. Jeg har en neutral baggrund, men vi synes det var mere interessant at lege lidt med et maleri som baggrund.

Clamshell lighting (det første billede) fungerer rigtig godt til Sofia, som har nogle flotte ansigtstræk og rigtig flot hud. Lige over Sofia er der placeret en beauty dish (ret tæt på) og lige uden for billedet, under Sofias ansigt står en stor relfektor-skærm. I portrættet på sofaen er der benyttet en beauty dish til højre for kameraet og en enkelt griddet speedlight bag Sofia for at lave antydningen af et rim light.

De øvrige billeder er taget på altanen. Halvtaget over altanen gør, at lyset ikke rammer direkte, men at der stadig er massere af blødt, reflekteret lys fra omgivelserne. Døråbninger er fede, fordi du til en vis grad kan styre lyset. Jo mere direkte i solen, jo hårdere lys. Her giver den mørke stue en god, næsten sort baggrund.

Det viste sig, som det ofte gør, at nogle af de bedste billeder var dem med naturligt lys.


2 kommentarer

  1. Rigtigt godt arbejde, Mads-Peter. Lækre billeder. Særligt det sort/hvide (Fin konvertering – Channel mixer?) og nr. 2 i rækken tiltaler mig.
    -Jesper Elgaard

  2. Hej Jesper,

    Tak! Tampen brænder – men det er faktisk lavet i Lightroom, hvor jeg har justeret lysstyrken for de individuelle farver.

    Mvh Mads-Peter

Skriv din kommentar