Photoshop Phredags Phidus #75: Ændre farven på quick masks
Når du arbejder med quick masks (Q) markers alt hvad der er maskeret (dvs. alt hvad der IKKE er valgt) med rødt. Det er smart. Ved at male på sin quick mask kan man lynhurtigt lave en markering. Det er også smart. Men hvis man arbejder på et billede med meget rødt er det svært at se hvad man laver. Det er ikke smart.
Dobbeltklik på Quick mask-værktøjet i din toolbar (det allernederste ikon). Her kan du vælge hvilken farve der skal vises og med hvilken uigennemsigtighed (der findes vist ikke noget bedre ord for opacity på dansk). Du kan også vælge om du i stedet for at se det maskerede område hellere vil se det markerede område.
Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar