Fotografens jagt på at finde sin stil
Det tager sin tid at finde sin stil som fotograf. Og gudskelov for det.
At fotografere handler i høj grad om at udtrykke sig. Og “at finde sin stil” lyder i mine øren, som at finde ud af hvad det er man kan lave, man ved virker. Måske hvad man ved sælger. Men at lave et billede i stil med et man tidligere har lavet, er i en eller anden udstrækning også at gentage sig selv. At lukrere på succesen. At holde sig til opskriften.
At fotografere handler for mig – lige nu i hvert fald – også om at udforske mediet. At lege og begå fejl og at turde begå sig uden opskrift. Billederne bliver ikke altid lige gode – men så lærer man noget nyt.
Jeg tror jeg vil vente med at jagte det perfekte billede, ved at forsøge at holde mig til en stilart og søge perfektionen inden for denne til jeg bliver gammel. Og i mellemtiden forsøge at minde mig selv om, at jeg skal huske at tage nogle billeder jeg aldrig har taget før.
Jeg håber der går lidt tid, før jeg har fundet min stil.
Følg mig på Twitter
At fotografere (for mig) er at tage de billeder der kommer inde fra. At finde de motiver og den stil der passer til mig i en periode. Det er et forsøg på ikke at låse sig fast, men at se ud og frem og ind igen (i mig selv).
Fotografi er (for mig) en måde at komme til “orde”. Som at skrive et digt, eller male et maleri. Mit medie er bare fotografi.
Jeg vil gerne at andre skal se mine fotografier, men ikke for at få ros. Jeg vil hellere have at den historie jeg prøver at fortælle bliver forstået, eller den følelse jeg prøver at skabe, kommer ud til den der betragter mine fotografier.
Vi har vel alle vore målsætninger inden i, mere eller mindre udtalte.
Hilsen
Theo
Først og fremmest; utrolig flotte billeder du deler med os Mads-Peter!!
Jeg er til en vis grad enig med dig i, at det kan være en dum idé at låse sig sat på en “stil” eller hvad vi nu skal kalde det. Ingen fotograf er bedre end sit dårligste fotografi og man skal altid udfordre sig selv til at se og udforske nye ting. Det gjorde man jo da man købte sit første kamera, da man tog det første pletskud og da man fik betaling for det første billede. Min pointe er, at det er vigtigt IKKE at miste nysgerrigheden.
Men samtidig er jeg delvist uenig.
Hvor mange fotografer findes der i dag, som gerne vil mere med deres fotografering end bare at vise frem for familiealbummet? Tænk på hvor mange dygtige fotografer der findes alene i Danmark. Anerkendelse er overhovedet ikke alt, men man kan ikke komme udenom, at der skal noget ekstraordinært til for at beskuerne kan huske dit billede frem for de 10.000 andre. Og det er netop her at stil kan hjælpe. At give sine billeder et twist, som man ikke har set før (eller som i hvert fald ikke bliver gennemgået i en 5. steps opskrift i den næste udgave af “Digital Foto”)
Om det så er stil eller talent der i sidste ende gør forskellen, skal jeg ikke gøre mig klog på. Måske et det i virkeligheden det samme?
Det var i hvert fald mine tanker:-)
Tak for et spændende indlæg!
Mvh Daniel Hjorth
Tak for rosen, Daniel.
Jeg mener ikke at det at give sine billeder stil er skidt. På ingen måde. Nærmere at man giver alle sine billeder ‘ens egen stil’, hvis du forstår. Jeg kender rigtig mange blogs og online gallerier, hvor alle billeder f.eks. har fået nøjagtig den samme efterbehandling. Det er en personlig stil. Jeg kan godt forstå at publikum godt kan lide det. Men jeg synes det må være kedeligt som fotograf.
Hej Mads-Peter
Fint indlæg ( et af mange på din blog! ), men vil nu lige komme med en kommentar.
Jeg synes som sådan du har ret i det med at finde sin stil, men der er jo også stor forskel på hvordan man søger efter og i sidste ende finder sin stil, for stilen behøver jo ikke at udtrykke sig i at alle billederne bliver ens, stil kan jo ogås være måden man arbejder på, fx er der nogen der laver meget opsatte portræt foto’s, andre der ofte bruger landskaber som props osv…
Jeg tror fast på at man skal kunne kravle inden man kan gå, så mon ikke de fleste af os starter ud med at lave noget der er en kopi af noget man har set før, og så er der nogen få der kommer videre og ender ud med et udtryk der er noget ud over det sædvanlige, men mindre kan vel også gøre det