Portræt af Sudakaran
Nedenstående portræt var et af de sidste på dagens shoot. Jeg synes, det er blevet karakterfuldt og ærligt. Jeg synes sort-hvid portrætter er fede, men farveportrætter kan også noget ganske særligt. Selvom det for mig kræver meget mere arbejde og tålmodighed at arbejde i farve, er det noget jeg også prøver at tvinge mig selv lidt ud i, fordi resultatet kan blive ret fantastisk.
Billedet er taget med en enkelt flash med snoot. Eller rettere, der var også en anden flash med et gridspot, der skulle have oplyst Sudakarans skjorte, men det lys kom lige akkurat ikke med i dette billede.
Da vi var færdige med de klassiske portrætbilleder, legede vi med en lidt anden type portræt, som jeg synes blev rigtig fede. Men det må I vente med at se til i morgen.

Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar