Photoshop Phredags Phidus #96: Beskær et billede så det matcher et andet billede
Det her tip er et super elegant lille tip, som jeg ikke helt ved hvordan jeg har overset. Ok, det er måske ikke noget man vil bruge dagligt – men jeg kommer helt sikkert til at bruge det fremover.
Du har to billeder der skal blandes med hinanden. Derfor er det vigtigt at de har samme størrelse.
- Start med at åbne det billede, der har den rigtige størrelse – dvs. den størrelse som det andet billede også skal have.
- Vælg Crop tool.
- I options-menuen trykker du på Front Image. Nu er billedets dimensioner indsat i crop toolet.
- Vælg nu det andet billede. Du har stadig crop tool valgt, så det er bare at klikke og trække og trykke enter
Sådan. Ret enkelt. Og meget hurtigt. Front Image er min nye ven.
Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar