Fotografen der ser en mand dø
Nedenstående film rør mig. Jeg er selvfølgelig oprevet over forureningen og det meningsløse i at en mand mister sit liv for at rydde op efter et olieselskabs fejl. Men jeg synes også den lille film afspejler fotografens dilemma. Fotografen forklarer, at han er så påvirket af situationen, at han står og ryster og har svært ved at tage billeder. Alligevel lægger han ikke kameraet fra sig, for at hjælpe til.
Jeg tvivler på, at fotografen kunne have gjort noget for at hjælpe. Men han kunne have prøvet. I stedet tog han billeder. Og måske er billederne med til at ændre verden.
Se mere på The Raw File.
Følg mig på Twitter
Det er et menneske der dør!! For mig er det intet dilemma!! Smid det kamera og hjælp alt hvad du kan. Det andet er uetisk!
Men det virker næsten som om fotografen slet ikke overvejer det.
Jeg var der ikke, så jeg aner ikke hvor meget man ville kunne gøre. Men det må være svært at tænke tilbage på vidende, at man valgte at tage billeder frem for at forsøge at hjælpe.
Jeg synes det er meget svært at bedømme.
For det første er det sådan en situation der aldrig skulle være opstået for det er da totalt sindsygt at gå derud uden nogen form for sikkerhedsudstyr. Det er i hvert fald helt sikkert at hvis det var sket i vores del af verden så var samtlige overordnede blevet anklaget for mord…
På videoen bliver det sagt at han var 60 meter derfra og at der ikke var noget tovværk at finde nogen steder, så uanset hvor koldt og kynisk det måske virker når man ser det så tror jeg ikke der var noget at gøre, hvis han skulle have gjort noget så skulle det da have været at gået derned for at stoppe dem inden de gik igang med den selvmords mission.
Endelig kan man vel også sige at Greenpeace ikke burde bruge det som de gør…
Det er en utrolig vigtig problematik du bringer op her Mads-Peter; hvad ville man selv gøre som fotograf, hvis man en dag skulle stå i samme sted?
Jeg tror at det er vigtigt at fastslå, at når fotografere noget vælger man samtidig at acceptere det. Hvad enten det er en stakkels mands druknedød eller politivold under en demo på nørrebro. Man vælger at dokumentere frem for at reagere. Jeg tror at det i høj grad handler om hvordan man ser sig selv som mennekser og fotograf. Jeg vil til hver en tid se mig selv som fortæller indtil jeg en dag ligger kameraet fra mig.
Der er ingen tvivl om, at disse billeder har haft en betydning. Hvis fotografen havde valgt, at ligge kameraet fra sig og forsøgt at hjælpe, ville denne mands tragiske og meningsløse død højst højst sandsynligt gå i glemmebogen. Nu står de tilbage som et evigt minde.
Jeg mener derfor, at fotografen gjorde det helt rigtige!
//Daniel Hjorth
Jeg er ikke i tvivl, havde der været en masse andre der havde spunget til, så var jeg nok blevet stående.
Men det ville hjemsøge mig til evig tid, hvis jeg havde set ham dø, og jeg kunne ha gjort en indsats.
Men jo, det er et stort dilemma.
Dog tror jeg ikke på at et billede, godt gøre et liv.