Spejlløse kameraer runde 2

Vi har efterhånden haft EVIL-kameraer eller spejlløse systemkameraer i et par år. Og jeg må indrømme at jeg ikke er blevet mindre tændt på at anskaffe mig sådan et dyr. Nu er jeg jo en gadgetglad fotograf, så jo, der er ret mange kameraer, objektiver, computere, elektroniske dimser og batteridrevne dingenoter jeg er ret tændt på at anskaffe mig.

Men når man ser et resultatet som det nedenfor, hvor DxoMark har testet sensorerne i en række forskellige kameraer bl.a. Fuji Finepix x100, og det ser ud til at x100 kan levere en teknisk performance der er bedre end Nikon D300s, så kribler det sgu’ lidt i mig. (billedet er fra Nikon Rumors)

DxOMark sammenligning af Fuji X100 mod Nikon D7000 og D300s

Men det koster også næsten det samme.

Bemærk i øvrigt at Tænk også netop har testet spejlløse systemkameraer – de har dog hverken Olympus Pen E-P2 eller Fuji Finepix x100 med i bladet. E-P2 kan du dog finde i online testen hvor kameraet scorer 60% mod f.eks. Panasonic Lumix DMC-G2K (catchy navn, ikke?) der scorer 75% og vinder bedst i test.


4 kommentarer

  1. Jeg er nu også ret glad for mit Panasonic G2, men hvis man skulle købe i dag, ville jeg tage GH2eren da den ikke er større end G2eren og den har fået endnu bedre anmeldelser (bla. http://www.dpreview.com/reviews/PanasonicDMCGH2), specielt i low-light – hvilket er mit eneste kritik punkt af G2eren

  2. Jeg er ret glad for Streetfotografi og derfor har jeg osse et MEGET GODT ØJE til X-100´eren. Jeg fandt en blog med en gut der HAR købt den og skriver om den her:
    http://www.x100photo.co.uk/

  3. Jeg vil anbefale, at du tager DxO’s målinger med et meget stort forbehold, da de målinger ikke har den store betydning for hvordan et kamera opfører sig praksis.

    Jeg har selv sammenlignet et Olympus PEN med Nikon D2H (ældre prof. SLR med ca. 4MP). Olympus’en har en hel del støj i billederne selv ved ISO 200, mens D2H billederne står meget skarpere og renere og tilmed med en hel del flottere farver og det til trods for at Olympus’en har en bedre score hos DxO.

    Du kan prøve at kigge lidt på DxO’s målinger på en Leica M9 – den scorer heller ikke specielt højt, men den giver alligevel fremragende resultater i hænderne på en dygtig fotograf.

  4. Jeg er også ret hooked på x100, det ser bare ud til at være det perfekte walkaround kamera til den erfarne bruger der godt kan leve med en fast brændvidde…

    Har et Olympus E-PL1 i dag, og bruger det stort set ikke, billederne det tager er som sådan fine, men det er en rædsel at have i hånden ( alt for lille ) og så er det bare alt for langsomt i forhold til et DSLR, så jeg vælger altid den store klods i stedet for…

Skriv din kommentar