Fotomagasiner på iPad
Nu skal det hele jo ikke gå op i iPad og gadgets. Og så alligevel. Gadgets er jo for livet, hvad bacon er for køkkenet.
Jeg har fundet ud af, at man kan få en del magasiner til iPad. Først kiggede jeg lidt på Wired, som tilbyder et seriøst supplement til deres trykte blad i deres iPad app. Og selvom alle magasiner ikke har samme høje ambitioner som Wired kan det alligevel være et relevant og rent prismæssigt interessant bekendtskab, at kigge efter sine yndlingsmagasiner i app store.
I dag fandt jeg det udemærkede fotoblad ‘Black & White photography‘ i en app til 18 kr., som inkluderer en udgave af bladet. Herefter kan man købe enkelte blade for 30,- eller hvis tegner sig for 12 blade lidt under en 20′er pr. blad. Black & White Photography udnytter i den grad ikke iPadens muligheder for interaktion – det er lidt irriterende at bladre i sammenlignet med andre blade – men det er udholdeligt. Og bladet er godt nok! Du får, så vidt jeg kan se, præcis det samme blad, som hvis du køber det i en kiosk.
Også Popular Photography (et lidt mere tamt og amatørorienteret blad) har også en app til iPad. Denne app er noget federe – selvom indholdet måske er mere trivielt. Selve app’en er gratis, men du skal betale for indholdet. Et magasin koster 18 kr. Og her kan du få et helt års abonnement for 90 kr. Sammenlignet med danske blade, får man rigtig meget for pengene. Og selve app’ens design er næsten pengene værd. Det er en fornøjelse at bladre igennem og der er virkelig gjort noget ud af interaktionen.
Hvis du har prøvet andre spændende iPad magasiner, så skriv endelig en kommentar nedenfor.
Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar