Hyperfotografi
Det er ikke første gang jeg skriver om videoportrætter. Det er som der er en ny bølge på vej. En fotografisk stilart, der blander de fotografiske traditioner og det mikrokospiske narrative forløb med det bevægende billede. Om vi så skal kalde det et hyperfotografi eller blot en genstart af film-mediet er jeg frisk på at diskutere.
Det store spørgsmål er, bringer denne (nye?) genre noget nyt med sig? Eller kan det i bund og grund det samme som still-fotografiet?
Prøv at se denne super fede serie hyperfotos af fjorten skuespillere, der efter sigende spiller skuespil.
Følg mig på Twitter
Spændende! Det havde jeg faktisk aldrig hørt om.
Jeg havde faktisk heller aldrig hørt om denne type mix mellem levende og still billede. Ikke som en stilart for sig selv.
Det ser imponerende ud – hver videoklip kunne udgøre et smukt foto med lækkert lys, komposition og beskæring.
Der var således wow i oplevelsen for mig. Musikken adder også en dimension. Det kræver dog en del mere af beskueren – også tidsmæssigt.
Havde LCD mediet kunne producere en digital fotoramme på størrelse med 120cmx120cm maleri/foto til en overkommelig pris, er jeg sikker på at jeg gerne ville have et sådant ‘billede’ hængende på min væg. Også uden musikken.
Musikken, kameraføringen (specielt nr 8, Jennifer) og skuespillet ville ikke kunne transformeres til fotografiet. Det differentierer det fra stills.
Dermed ikke sagt at alle 14 kunne have været gode stills med historie, stemning og rum.
Alle 14 er meget flotte, men den med Douglas og Tilda Swinton er helt suveræne.
[...] Fotografi af Mads-Peter Eusebius Jakobsen For et par uger siden skrev jeg kort, om hvad jeg kalder hyperfotografi. Fotografier der ikke længere bare er fotografier. F.eks. film der bruger fotoets kvaliteter eller [...]
[...] ved ikke om det er en anerkendt betegnelse, men jeg har i et par blogindlæg kaldt det for hyperfotografi. I korte træk er det billeder i bevægelse, som alligevel virker mere som fotografier end som [...]