Photosmith til iPad – er det Lightroom til iPad?
Photosmith er en iPad app som jeg nævnte for nogle uger siden. Nu er den endelig blevet frigivet af Apple og kan købes for 109,- i app store. Photosmith er basalt set library-modulet fra Lightroom på din iPad. Du har mulighed for at reviewe, tagge, rate og organiserer dine billeder, og derefter synkronisere dem til Lightroom. Ikke dårligt.
Jeg har lige læst Terry Whites anmeldelse af appen. Det ser ud til at være en super fed app, som jeg tror giver fin mening. Men der er et par ting du skal overveje før du køber Photosmith.
- Der er, så vidt jeg kan se, ingen måde at skyde tethered, således at billederne dukker op på iPaden straks efter man har skudt dem, så man kan reviewe dem live.
- Ingen develop-mode, så du kan ikke se om dit billede vil fungerer godt med dit yndlings sort-hvid-preset fra Lightroom.
- Picks og rejects bliver ikke synkroniseret til Lightroom.
Jeg har købt Photosmith (selvom 109 kr. er en dyr app) – primært fordi jeg tænker jeg vil bruge den til at reviewe billeder før jeg kommer hjem fra et shoot. Jeg har kun prøvet det ganske kort. Og en af de første udfordringer jeg ser, er at interfacet ikke er helt lige så tjekket som Lightroom på en rigtig computer. Det går nok først op for en, præcis hvor kompleks Lightroom i virkeligheden er, når man arbejder i Photosmith på den lille touch-skærm uden mus og tastatur.
Der skal nok arbejdes lidt på interaktiobsdesignet og på de forskellige features før jeg bliver rigtig begejstret. Især savner jeg at kunne justere billederne mens jeg reviewer.
Photosmith er som koncept super fedt, og jeg kan se et stort potentiale i den slags Apps. Men helt begejstret er jeg ikke endnu.
Følg mig på Twitter
Hej!
Tethered kan foreløbigt kun klares vha eye-fi sd kortet og shuttersnitch. Jeg mener også shuttersnicth kan rate osv, men om informationerne kommer med over i lightroom ved jeg ikke.
Dog har eye-fi producenten nu også selv lavet en app som muliggør at skyde direkte til iPad’en uden ekstern router. Jeg ved ikke hvilke muligheder der ligger i den.
Jeg ville ønske Apple muliggjorde tethered via kabel.
Jeg synes det er utroligt at man ikke kan skyde ordentlig tethered til en iPad. Hvis de havde lavet det fra starten ville deres salg til fotografer være noget højere. Jeg ser stadig ingen ordentlig grund til at købe en iPad som fotograf.
Jeg synes dog iPad er super lækker, og hvis der kom en ordentlig måde at skyde tethered på, så købte jeg en med det samme