Kan du blive en bedre fotograf?

Bliver jeg nogensinde en bedre fotograf? Bliver jeg træt af at fotografere? Fotograferer jeg for min egen skyld?

Dette er spørgsmål som jeg ofte stiller mig selv. Og svaret kommer ofte af sig selv. Svaret på alle spørgsmålene er, at jeg får det ud af det, jeg lægger i det. Hvis jeg gør som jeg gjorde sidste gang og ikke prøver mine grænser af, så bliver det et kedeligt arbejde at fotografere. Hvis jeg ikke holder liv i de personlige projekter og bliver ved med at lære, så rykker jeg mig ikke. Så står jeg stille. Og så går gløden ud. Derfor prøver jeg også, at gøre et hvert shoot til et personligt projekt. At lægge lidt af mig selv i hvert billede.

For mig handler det om at tage initiativet. Det kan hurtigt blive en eksistentialistisk tankerække, men uden at der går helt Kierkegaard i den, er det vigtigt for mig, at jeg ikke bare lader mig rive med, og lader valgene træffe sig selv. En god teknik er, at stille sig selv spørgsmål under vejs. Hvorfor står jeg her og tager billedet, og ikke derovre? Hvem har bestemt at billedet skal være beskåret sådan her? Hvad er det for et udtryk jeg prøver at lave, og hvad kan jeg gøre, for at fortælle historien mere enkelt?

Ved at ikke at undervurdere vigtigheden af, at lave personlige projekter, bliver man bedre til, selv at træffe valgene – og måske ikke blot leve op til kundens forventninger, men at overraske dem med kreativitet og vinkler de ikke selv havde tænkt på.

Jeg faldt forleden over dette citat. Det er en god ven, når man bliver i tvivl om sine evner.