Photoshop Phredags Phidus #104-og-en-halv: to-trins sharpening

Dagens tidligere Phidus var, som en vågen læser opdagede, en genganger. Det er frygteligt pinligt. Så vi prøver igen med et forhåbentlig unikt og super-anvendeligt sharpening-super-tip: to-trins sharpening.

Du har måske lært at bruge unsharp mask. Men ved du, at det ofte kan betale sig at køre to omgange sharpening på et billede? Hvis du gerne vil have, at dit billede ikke bare står teknisk skarpt, men i det hele taget ser super skarpt ud, kan man med fordel tilføje en smule lokal kontrast – hvilket også kan opnås med unsharp mask.

  1. Åbn dit billede og tilføj filteret ‘Unsharp mask’ under Filter > Sharpen > Unsharp mask …
  2. Sæt amount til et sted mellem 5% og 20% og radius til et sted mellem 30 og 100. Leg lidt med tallene – du vil opdage at større billeder typisk kræver større tal. Når du er færdig trykker du OK. (Threshold kan du som udgangspunkt bare lade være 0)
  3. Åbn nu filteret en gang til, og sæt denne gang amount til 100% og radius til ca. 1px. Du kan også forsøge at variere threshold, hvis billedet bliver for støjfuldt.

Nu skulle du gerne have opnået et super skarpt look.


2 kommentarer

  1. Synlig forskel på de tre forskellige versioners skarphed, må man sige!
    Kunne dog godt tænke mig at se det anvendt på et lidt større billede.

  2. Det skal jeg prøve at huske til næste gang. Det ville helt sikkert være mere tydeligt med et større billede.

Skriv din kommentar