Photoshop Phredags Phidus #107: Midlertidigt move tool
Jeg har søgt i mine gamle phiduser her på bloggen, og jeg kan ikke forstå jeg ikke har haft dette tip med før. Så hvis nogen kan finde dette tip i en ældre phidus, kvitterer jeg med en ny phidus.
Det er faktisk et ret enkelt lille tip. Når du arbejder med penslen eller markeringsværktøjet (eller næsten hvilket som helst andet værktøj – path selection tool er en af undtagelserne) kan du holde cmd (ctrl på pc) nede, og nu har du midlertidigt valgt move tool (flytte værktøjet). Så snart du igen slipper cmd (eller ctrl) er du tilbage til det værktøj du brugte før.
Det betyder, at du f.eks. mens du maler med en pensel kan holde cmd (eller ctrl på pc) nede, flytte dit penselsstrøg med musen, slippe cmd (eller ctrl, hvis du ikke fangede den før) og male videre. Du kan også kombinere med pil op og pil ned knapperne for at flytte i små hak.
Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar