Photoshop Phredags Phidus #110: Nye lag med samme indhold
Når jeg arbejder med retouchering eller anden efterbehandling i Photoshop er der to genvejstaster jeg bruger ofte. Det drejer sig om genvejstaster der kan kopiere lag til nye lag.
Hvis jeg f.eks. sidder med et billede der skal have en effekt ved brug af blend modes, kræver det ofte at man har to lag med det samme billede. Stil dig blot på det ene lag og tryk cmd+j (eller ctrl+j på pc). Så får du et nyt lag, der er en kopi af det lag du stod på.
Når man retouchere et portræt, har man tit rigtig mange lag, med hver sin lille justering. Når jeg så til sidst ønsker at give billedet lidt sharpening, nytter det ikke noget at man arbejder på så mange lag. Man kan selvfølgelig flette alle lagene sammen til et lag – men hvorfor gøre det, når man kan få et nyt lag, der er en sammenflettet kopi af alle synlige lag. På den måde får man i princippet sin sharpening på et lag for sig selv, og man har stadig adgang til sine forrige lag. For at lave en sammenflette kopi skal du trykke ctrl+cmd+shift+e (ctrl+alt+shift+e på pc).
Eller bare tænk: det meste af højre del af keyboardet plus E.
Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar