Lightroom – match total exposures
Hvis du har en række fotos i Lightroom med forskellige eksponeringer, og du gerne vil ensrette dem, så de samlet set virker lige lyse, er der faktisk en funktion til dette.
For at benytte funktionen skal du markere flere fotos. Som du vil kunne se, er der altid ét billede der er “mere valgt” end de andre. Det er dette billede du tager udgangspunkt i. Derefter går du til Develop-modulet og vælger Settings > Match Total Exposures.
Et hurtigt tip: I Grid view (G) kan du markere billederne og derefter “blot” holde cmd+alt+shift nede og taste M. På en pc er det ctrl+alt+shift+M.
Følg mig på Twitter
Er det en nogenlunde det samme som ‘Sync’ knappen gør ?
Altså samme indstilling på alle markeret billeder?
Nej – nærmest omvendt.
Du har to billeder. Det ene er undereksponeret og det andet er overeksponeret. Du laver så ovenstående trick med det undereksponerede billede valgt. Lightroom vil så evaluere hvor lyst det undereksponerede billede er, og forsøge at give det overeksponerede billede samme eksponering som det undereksponerede. Altså ud fra en evaluering, og ikke ud fra en kopieret indstilling. Giver det mening?
Ahh.. okay nu forstår jeg. Nej det er absolut ikke det samme som Sync knappen…