Fra amatør til professionel?
Når man skal tage springet fra at være amatør eller semi-professionel fotograf til at være fuldtidsfotograf, er der helt sikkert nogle ting man skal overveje. Der findes to generelle, men ret modstridende holdninger hvis man leder efter god råd om at ‘go pro’ på nettet. Enten siger folk, at det aldrig bliver til noget, med mindre man kaster sig ud i det – eller også siger folk, at man skal vide man skal kunne leve af det, før man kaster sig ud i det.
Her er f.eks. en interessant artikel om emnet fra Digital Photo School.
Personligt er jeg ret afklaret. Uden at have prøvet det, har jeg en idé om, at jeg ville kunne leve af at være fuldtidsfotograf på nuværende tidspunkt. Men spørgsmålet er om man har lyst til det. Det er nemlig vigtigt for mig, at jeg ikke har brug for at leve af det. Selvfølgelig kan man sige, at det ikke tvinger mig til at være lige så udfarende og opsøgende på nye opgaver – men omvendt er det også præcis det, jeg synes er vigtigt lige nu.
Hvis man skal gå fra at være lønmodtager til at være selvstændig skal man gøre sig selv klart, hvor mange penge man har brug for (og ambitioner) om at tjene hvert år. Det gør det lidt nemmere at dividere ud på måneder, uger og fakturerbar tid. Det regnestykke resulterer ofte i, at man opdager, at man bliver nødt til at tænke meget effektiviseret på sit workflow og sine kunder. Og min frygt er, at der går pølsefabrik i den. Lige nu har jeg friheden til at bruge lidt ekstra tid på hvert enkelt shoot, selvom jeg godt ved at jeg ikke får mere for det.
Jeg har set professionelle fotografer sælge portrætsessions med en times fotoshoot og 50 efterbehandlede fotos for 400 kr. Når moms og skat er betalt, er der tale om en meget, meget lav timeløn – selv hvis efterbehandlingen består af det samme preset/action på samtlige billeder. Hvis det skal blive til en anstændig månedsløn, skal der en god håndfuld kunder gennem butikken hver dag. Hvis det var mig, er jeg ret overbevist om, at der ville være på bekostning af kreativitet og kvalitet. Og så ville det ikke længere være en passion.
Jeg vil ikke sige, at det samme gælder for alle. Måske er det det helt rigtige for dig at blive selvstændig fuldtidsfotograf. Men husk at overveje, hvad det vil gøre ved dit forhold til arbejdet, hvis du skulle leve af det.
Følg mig på Twitter
Interessant emne, noget som rigtig mange amatører og freelancer/semi-pro’er sikkert drømmer om. Nu kan jeg ikke huske de rigtige procenter, men der er mange medlemmer af pressefotografforbundet, hvor fotografiet IKKE er deres hovedindtægt.
Mange 100% portræt-fotografer nævner at markedet er presset og tildels af amatører, som tager opgaver til en meget lav pris. Så det er nok meget svært at leve af det. Da jeg var freelance softwareudvikler lå min smertegrænse på 400 kr/time ex.moms. Og det vel og mærke ved 100% booking, som man jo næppe har som fotograf.
Men som du ganske rigtig nævner er det jo også spørgsmålet om man vil gøre det til sin hovedbeskæftigelse og fotografere fuld tid. Romantikken ryger helt sikkert og man producerer ofte “pølser på fabrikken”. Det oplevede jeg på tæt hold i 2009, hvor jeg var ansvarlig for 20 frivillige fotografer, der skulle lave en prof. lejravis på en stor spejderlejr. De første dage gik alle på med krum hals og havde det fedt. Senere fandt de ud af, at det jo bare var hårdt arbejde at skulle levere billeder til en historie på under 2 timer og det med en arbejdsdag på 10 timer. Så var det pludselig ikke så romantisk, men en opgave hvor der ikke er masser er tid til at finpudse billedet.
Så spørgsmålet er jo helt klart om man skal leve videre som semi-pro og tage et par bryllupper og portrætter i ny og næ og hygge sig med det, eller om lysten/driften er så kraftig, at man vil lave billeder 24-7 og til en hyre, som sandsynligvis er lavere end ens nuværende job.
Jeg lever stadig i drømmen ….
Du rammer hovedet på sømmet her Mads-Peter, og Anders supplerer på overbevisende måde.
Hej Mads-Peter!
Indlægget er virkelig spot-on!
Jeg har personligt ikke specielt travlt med en blive prof., selvom jeg også har på fornemmelsen at det kunne lade sig gøre. Når folk spørger mig om jeg ikke vil leve af det, plejer jeg at svare, at ikke for en hver pris. Hvis jeg kan leve af at lave præcis det jeg synes er sjovt og ikke skal tage andre opgaver ind, som jeg som sådan ikke synes er interessante og spændende, ja så vil jeg hellere være amatør! Når penge bliver motivationen for at fotograferer, mærker man desværre hurtigt at lysten til at udforske, afprøve og lege bliver mindre interessant!
Tak for jeres gode kommentarer. I supplerer med nogle virkelig skarpe formuleringer og vinkler.
Hey Mads Peter!
Super side du har lavet om foto her. Surfede lige ind og ville bare lige sige hej!
mvh
Rene
Mange tak! Jeg er kun stolt over at kunne byde dig velkommen på bloggen. Har længe været imponeret over dine billeder!
Tak for et godt indlæg – det er spot on! Jeg elsker at fotografere, men ønsker ikke at der skal gå pølsefabrik i den.