At flytte kameraet efter fokus

Dit spejlrefleks-kamera har formentlig en række autofokus-punkter. Og dit kamera kan formentlig indstilles til kun at fokusere på et af disse punkter. Ved at vælge dit fokuspunkt, kan du så vælge hvor i billedet du vil fokusere.

Du bruger måske det gamle trick, med at fokusere i midten først, og så bagefter flytte på kameraet, for at få kompositionen på plads. Problemet med denne tilgang er blot, at selv den lille justering af kameraets placering kan ødelægge din fokus. I hvert fald i følge denne artikel fra DPS.

Omvendt har jeg også hørt folk sige, at autofokuspunkterne der ikke er midt i billedet, ikke er lige så præcise.

Hvad siger du? Er det hold i advarslen, eller vil du ufortrødent fortsætte med at fokusere før du gør kompositionen færdig?


3 kommentarer

  1. Det var faktisk grunden til at jeg i sin tid skiftede fra Canon til Nikon. På mit daværende Canon EOS 50D med 9 AF-punkter brugte jeg altid center-punktet, men oplevede at ved close-ups (afstand: 50-100cm) med stor blænde (f/2 – f/4) at billederne ikke havde fokus spot on. Kan man lidt vektor-regning kan man jo ikke være i tvivl om dette.

    Mit nuværende Nikon D300s har 51 AF-punkter, så her har jeg ikke brug for at rekomponere og mine billeder er altid spot on.

    Så ja: Jeg mener helt klart der er noget om snakken, men forskellen er størst og mest synlig ved små afstande mellem sensor og motiv.

  2. Som ejer af en Eos 5D, der er berygtet for have en mildest talt middelmådig AF, bruger jeg krydssensoren i midten 99% af tiden. Kun ved arbejde på stativ og i rigeligt lys bruger jeg nogle gange de andre punkter.

    For nylig var jeg meget tæt på at hoppe af til Nikon, netop på grund af AF problemerne, men også pga. Nikons gode ISO præstationer. Men nu venter jeg til de nye kameramodeller fra Canon forhåbentlig snart kommer.

  3. Jeg har en Canon 7D og en Canon 5D mk2. Jeg bruger næsten altid det miderste fokuspunkt, kun hvis der er meget lys, som f.eks. på en skyfri sommer dag, bruger jeg en af dem rundt omkring. Det miderste fokuspunkt fokusere ved f/2.8 og dem rundt om ved f/5.6, så hvis man bruger f/1.4 i svag belysning, så har kameraet svært ved at fokusere. Så jeg bruger miderste fokuspunkt og rekomponere.

    Dette problem med fokus er netop også en af grundene til, at jeg igennem et stykke tid har overvejet at købe en Canon 1D, da den har flere fokuspunkter og de fleste fokuspunkter fokusere ved f/2.8.

Skriv din kommentar