Photoshop Phredags Phidus #119: Sådan installerer du nye brushes
Der findes virkelig mange steder på nettet, hvor du kan hente gratis brushes. Og de er faktisk ret nemme at installere.
Når du henter brushes fra nettet, vil de typisk ligge i en zip-fil, som du først skal pakke ud. Heri vil der ligge en eller flere ABR-filer. En ABR-fil kan indeholde en eller flere brushes.

Bagefter skal du i Photoshop igennem menupunktet Edit finde Preset manager…. Øverset i Preset manageren skal du sikre dig, at du står under Brushes. Ude til højre klikker du på Load og herefter vælger du så den .abr-fil du lige har hentet/pakket ud. Tryk ok et par gange, og så er du klar til at bruge din nye brush. Du kan vælge den ved at vælge Brush-værktøjet (genvejstast b) og derefter højreklikke på lærredet.
Du skal være opmærksom på, at nogle brushes som udgangspunkt er beskyttet af copyright, så du skal typisk have eksplicit lov til at bruge dem, hvis du vil undgå et sagsanlæg. Man har jo hørt om amerikanere der lægger gode stock-billeder op på deres hjemmeside i høj opløsning i håbet om, at nogen vil bruge dem, så man kan lægge sag an og blive millionær. Det er vel også en slags måde at tjene penge på. Så træd varsomt!
Her et af de steder man kan hente brushes til Photoshop.
Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar