Gratis fotografering

Det kan godt være, det reelt ikke er så ofte det sker. Men der føles oftest nok, at en bekendt eller helt fremmed spørger, om man vil tage billeder gratis. Ofte ud fra et perspektiv om “du er jo glad for at tage billeder, og du er god til det” eller “vi har ingen penge, da vi er frivillige” eller “vi er bare amatøre, og vi skal nok kreditere dig”.

Det kan godt være svært at sige nej, særligt hvis det er mennesker man kender, der spørger. Men hvis man forsøger at gøre en forretning ud af at tage fotos, så kommer man ikke langt med gratis arbejde eller symbolske beløb. Fotoudstyr kan være dyrt. Tid kan være værdifuld – og selvom det er fantastisk at tage billeder, er det trods alt arbejde.

Jeg prøver dog altid at forklare folk, hvorfor jeg ikke arbejder gratis.

Det kan naturligvis også være svært for ‘kunden’ at forstå, at der er forskel på at fotografere som hobby og at fotografere på bestilling. Nogle hobby-fotografer foretrækker at tage billeder gratis på bestilling for udfordringens skyld. Det har jeg stor respekt for, og jeg synes ikke der er noget i vejen for, at tage billeder for andre gratis. Men det kan være et problem, hvis man gerne vil arbejde professionelt (eller semi-professionelt) som fotograf.

Her er et initiativ, der forsøger at opdrage på folk, der gerne vil have fotografer til at arbejde gratis. Jeg synes det er lige lovligt kynisk, at sende folk et link til sådan en side. Men hvad synes du? Og hvad gør du?


2 kommentarer

  1. Spændende initiativ, som jeg ikke synes er at gå for vidt. Jeg tror dog de fleste ikke vil læse helt til enden og bliver træt inden de for alle points med. Mindre kan jo også gøre det, men jeg er nok mest til at sige det direkte til mulige kunder i butikken.
    -
    De fleste kan sagtens forstå det, hvis man forklarer det på en pæn måde – og så drejer det sig jo også om at matche det klientel man har i butikken. Er det hr. & fru Danmark, som man betjener skal man jo ikke lancere timepriser i stil med diverse modefotografer. Et godt trick er at checke sine oplagte konkurrenter i nærområdet.
    -
    Jeg har valgt at offentliggøre mine priser, som er beregnet udfra timepriser, så man kan leve af det. Så er folk ligesom forberedt. Ofte får mine kunder en lille rabat, som led i den normale slagsforhandling, men som semi-pro er mine faste udgifter jo også dækket ind af mit fuldtidsjob ;-)

    Kun den nærmeste familie får billeder gratis, ligesom jeg også er frivillig fotograf for Det Danske Spejderkorps, men det er jo ikke anderledes end hvis man giver en tørn som fodboldtræner, spejderleder, eller lignende. :-)

  2. Min lille historie tar´udgangspunkt i bla der hvor jeg bor.
    Min adr er i en lille landsby, “alle kender alle” men som alle små samfund kæmper vi for at overleve, vi har en butik tilbage, hvis den lukker er det slut herefter ca 15 km til nærmeste ditto.
    Mange brave folk gør hvad de kan for at vi som samfund skal overleve, og det er her jeg kommer ind i billedet som fotograf.alt hvad der skal bruges af foto står jeg for, fordi jeg gør noget ud af mine billeder, noget som andre i det her samfund ikke gør.
    Den anden dag kom en person til mig, forklarede at hun igen igen skal skrive jobansøgning, om jeg ville tage nogle billeder af hende til disse ansøgninger, selfølgelig, du hun fik billederne var hun meget glad og spurgte hvad det kostede, ingenting var svaret ( jeg ved hun vender hver en krone for at få dagligdagen til at hænge sammen ) Jeg ved at jeg med mine fotos gør mange mennesker glade i vores lille samfund, den respons jeg får er rigelig betaling for mig
    Sorry Mads det blev en lidt lang historie, og den skal selfølgelig også bare ses som en anden vinkel på dit oplæg. PS: er stor nyder af din blok, tak. Mvh. Leif Henningsen

Skriv din kommentar