iPhone 3Gs langsom med iOS 5
Jeg har haft lidt problemer med iOS 5 efter jeg installerede det på min iPhone 3Gs. Den virkede sluggish, langsom, afventende eller sløv. Når jeg trykkede på en knap gik der et sekund eller to før den svarede.
Jeg tror nu, jeg har fundet svaret. Ved at slå de fleste iCloud-tjenester fra, har jeg nu fået i hvert fald 90% af hastigheden tilbage. Hvis jeg presser den lidt og tjekker mail på to servere samtidig og jeg samtidig går ind i en besked mens den spiller musik, ja, så kan jeg godt få lov at vente et halvt sekund. Men det går enormt meget hurtigere end før.
Det er lidt surt at skulle slå iCloud-features fra – men væsentligt bedre at have en hurtig telefon.
Så hvis du har haft samme problemer som mig, så kan det være dette løser dine problemer. Hvis du har oplevet samme problem, og har andre løsninger, så skriv gerne en kommentar nedenfor.
Følg mig på Twitter
Tak for hintet. Jeg har samme problem, men ingen løsning (udover at stå på venteliste til en 4S)…
Tak for tippet. Havde præcis samme oplevelse med min 3GS.
Har nu slået iCloud tjenesterne fra og det hjalp tilsyneladende.