Photoshop Phredags Phidus #126: Nyt vindue til samme fil
Hvis du sidder og arbejder med retouchering eller små detaljer i et stort billede, kan det ofte være rart både at have et lille detalje-billede og et stort overbliks billede på samme tid. Her er hvad du gør.
Sørg for at havde det billede du vil have et nyt vindue til åbent, og sørg for at det er dette billede du er ved at redigere. Klik så på Windows og vælg Arrange > New Window For [her står dit filnavn].
Nu har du et nyt vindue. Hvis du bruger tabs til dine fotos, vil du kun kunne se et billede af gangen. For at løse dette, tager du bare fat i en af de to tabs og trækker den ud i et nyt vindue for sig selv. Du kan alternativt vælge Windows > Arrange > Flot All in Windows, og så blot rykke rundt på vinduerne.
Hvis du har to skærme, så smid det ene vindue over på den anden skærm. Så kan du bruge den ene skærm til at vise helheden, mens den anden er zoomet ind og viser detaljer.

Følg mig på Twitter
Hej Mads
Super fede phredags phiduser
Læser dem troligt hver phredag.
Så ville bare lige sige tak
- Mark
Hey, ganske brugbart! Mange tak