Photoshop Phredags Phidus #127: Tekst i 3D

Dette tip kræver, at du har Photoshop CS5 Extended. Har du ‘extended’-versionen af Photoshop, har du også et ret vildt værktøj til at arbejde med 3D. Der er ikke ligefrem tale om et 3D-modeleringsværktøj, men du kan lave nogle rigtig fede ting.

Det kan være lidt krævende at komme i gang, så vi starter med et forholdsvist enkelt tip: sådan kommer du igang med 3D-tekst i Photoshop.

Start med at stå på dit 3D-lag, og vælg så 3D > Repoussé > Text Layer. Du vil blive bedt om at gøre tekstlaget til raster – her kan du bare vælge ja. Nu har du faktisk allerede lavet din 3D-figur. Du har mulighed for at rotere hele teksten eller give den en texture. Du kan også ændre Depth for at gøre teksten mere eller mindre ‘dyb’. Når du er færdig kan du trykke Done.

Under Window > 3D har du også mulighed for at ændre Quality til f.eks. Ray Traced Draft for at få din 3D-model vist i lidt højere kvalitet. Ray Traced Final giver et lidt flottere billede, men tager MEGET længere tid at rendere.

Et sidste tip: Hvis du vælger din 3D-model og under 3D > Resoussé vælger Split Repoussé Meshes, har du efterfølgende (under Edit Reppousé) mulighed for at rotere hver enkelt bogstav. Så kan du få en tekst som denne.


Skriv din kommentar