Photoshop Phredags Phidus #128: Skru ned for din maske
Hvis du bruger masker lige så meget som mig, vil du elske dette lille tip. Så vidt jeg husker blev masks-panelet først introduceret i Photoshop CS4. Så hvis du kører med en ældre version, vil tippet i dag desværre ikke hjælpe dig.
Lad os sige du har lavet et adjustment layer med curves, der skal give hele billedet mere kontrast. Nu har du lavet en maske, og bestemt at visse dele af baggrunden ikke skal påvirkes af dit curves lag, så du har malet masken sort, der hvor baggrunden er i dit billede. Når du er færdig opdager du, at du der er for stor forskel mellem det der er maskeret, og det der ikke er maskeret.
I tidligere versioner af Photoshop måtte du lave din maske igen, men denne gang med en grå i stedet for en sort, for at få lidt af laget skinne igennem.
I Photoshop CS4 og fremefter kan du dog åbne Masks panelet (Window > Masks) og skrue ned for maskens ‘density’. Det skruer ganske enkelt ned for masken, sådan at det der før var helt skjult af masken, nu kun er lidt skjult. Det svarer lidt til at “justere opacity for masken selv”, hvis det giver mening.
Dette er tip, jeg ikke selv bruger nok, fordi jeg ikke har vænnet mig til den fede feature endnu – men hold op hvor har jeg bandet mange gange over, at featuren ikke fandtes.
Photoshop husker selvfølgelig hvilken density du har sat på masken, så du kan altid vende tilbage og justere den yderligere.
Følg mig på Twitter
Skriv din kommentar